Marmeladen er lavet af havens store høst af tomater, squash og chili, og det siger ikke så lidt. I år har jeg for sjovs skyld, prøvet at lave marmelade i gule og røde farver, det blev der spændende marmelader ud af. Denne gule variant smager dejligt på forskellige oste eller på et stykke groft brød.
| Category: | Syltning |
| Seasons |
| 800 g gule tomater |
| 400 g gul squash |
| 1 stk. citron, skal og saft |
| 75 g ingefær, frisk |
| 1 stk. gul chili |
| 1 stk. rød chili |
| 300 g fint rørsukker |
| 1 dl honning |
Jeg brugte små chili med en styrke på omkring 4 - 5.
Den røde chili er med til at give marmeladen et pift og et smukt udseende
Har man ikke honning, skal der bare lidt extra rørsukker i, men hold lidt tilbage, da frugterne kan variere i sødme fra år til år. Er der blevet for meget væske i marmeladen, kan den stivnes med lidt marmelit eller agar - agar, følg vejledningen på pakningen.