Tomatketchup Rød

En god sommer med rigtig mange tomater, danner grundlag for denne dejlige ketchup. Den er absolut ikke så sød som den ketchup man køber. Vi elsker den, håber også i kommer til det, rigtig god fornøjelse.

Ingredients

For 10 Person(s)

Vareforbrug

2 stk. store løg = 250 g
4 fed hvidløg = 20 g
2 stk. sure æbler = 75 g
1 håndfuld frisk salvie
1 stk. rød chili
1 stk. rød peberfrugt
1 spsk. paprika
2 dl æblecidereddike
1 spsk. salt
75 g rørsukker
4 stk. hele nelliker
1 spsk. chilisauce
2 spsk. olivenolie
1100 g tomater

Tomatketchup Rød Directions

  • Alle tomaterne skylles og deles i grove stykker.
  • De øvrige grøntsager renses og deles i lidt mindre stykker.
  • Løg og hvidløg svitses sammen i olien.
  • De øvrige ingredienser tilsættes og det hele simrer under låg til det er mørt, det tager ca. 20 min.
  • Smages evt. til med flere krydderier, salt og peber.
  • Mosen blendes til den ønskede konsistens
  • Kommes på rene glas eller flasker, lukkes til med det samme og opbevares køligt.
  • Anvendelse: bruges på samme måde som grøn ketchup.

Recipe notes

Ketchuppen er en god smagsgiver til sauce og lasagne, ligesom den er uundværlig i hot dogs. Rørsukkeret kan evt. skiftes ud med honning.

Vægten på løg, hvidløg, æbler er renset vægt.  Jeg har også prøvet at give ketchuppen en kraftigere smag, ved at tilsætte friskhakket ingefær. Det gav rigtig god smag.

Share This Recipe