Slotssild med rygeostcreme
En anderledes frokostret serveret på rugbrød, smurt med smør, lagt ovenpå et salatblad. Rugbrødet dækkes med kartoffelskiver, marineret sild, rygeostcreme,løgringe og halve æg. En forfriskende ret som også kan bruges i mindre farmat som forret. Gør sig rigtig flot som portions anretning.
Ingredients
For
4
Person(s)
Vareforbrug
| 175 g rygeost uden kommen |
| 150 g creme fraiche 18% |
| 1 spsk. estragoneddike |
| 1 bundt frisk esdragon |
| 1 tsk. friskkværnet salt |
| 1 tsk. friskkværnet hvid peber |
| 1 tsk. flydende honning |
| 1 stk. rødløg |
| 4 skiver groft rugbrød |
| 4 stk. morgenfrue blomster |
Slotssild med rygeostcreme Directions
- Rygeost og creme fraiche røres glat, skal have en lidt fast konsistens.
- Estragoneddiken røres i.
- Smages til med krydderier og den friskhakkede estragon.
- Husk alle målene altid kun er vejledende, så smag endelig til undervejs, da smagen kan variere fra gang til gang.
- Rugbrødet smøres med smør.
- Lægges på et frisk salatblad.
- Dækkes med skiver af kartoffel.
- Marineret sild lægges ovenpå.
- Herpå kommes rygeostcremen.
- Dekorèr med løgringe og morgenfrue blomster.
Recipe notes
Cremen giver mange muligheder, prøv den f.eks på et stykke brød med kogte nye kartofler, tomater, spegepølse, eller laks. Variationerne kan være mange, så det er bare at prøve sig frem, velbekomme. Rugbrødet kan spises frisk eller som ristet til.Andre spiselige blomster kan også bruges.
