Kompost er et naturprodukt som vi bruger til at forbedre jorden og gøde med. 

Om Kompostering

Med kompostering mener de fleste at det drejer sig om at komme køkkenaffald og haveaffald i en beholder, og så overlade det til naturen at ordne resten, men på den måde får man ikke de fulde udbytte af komposten som gødnings- og jordforbedringsmiddel, i det følgende vil jeg gennemgå de måder vi komposterer på, og nævne nogle andre vi ikke bruger ret meget.

1. Fladekompostering eller direkte kompostering, som er den der ligger naturen nærmest.
2. Kompostering i en lukket beholder af fx plast. - Koldkompostering med nogen varme
3. Kompostering i en åben, hjemmelavet beholder - koldkompostering, eller varmekompostering.
4. Bunkekompostering, fx i et hjørne af haven, hvor man bare smider haveaffaldet hen hele tiden.

Bokashi ikke til økologisk dyrkning

Vi bruger ikke at kompostere ved hjælp af Bokashi, og årsagen er, at vi dyrker økologisk, og samtidigt efter metoden med nænsom jordbehandling, og derfor ikke tilsætter fremmede stoffer eller væsner udefra. Kompost er for os en naturlig proces, og det ligger ikke indenfor vores opfattelse af natur at bruge bokashi. Det eneste vi finder på at tilsætte er brændenældeudtræk og andre udtræk af planter. Desuden anbefales det at bokasi-kompost graves ned, og da vi dyrker efter metoden med nænsom jordbehandling, kan det jo ikke lade sig gøre.

Bunkekompostering benytter vi heller ikke, men den er nu god nok, bare man har masser af plads, og meget god tid, det tager længere til at kompostere, og en del af kvælstoffen forsvinder lettere. Det bliver også nemt noget rod.

Fladekompostering

Det kaldes det når man spreder kompostmaterialet ud på jorden, mellem planterne. jorddække kompostering kaldes det også, og det er den nemmeste måde at kompostere på. Materialet lægges blot ud på jorden, og så går naturen igang. Det er en metode vi bruger meget. Metoden er dog ikke helt uden problemer.

Hvis det havematerialet der bruges er meget vissent, er det ret begrænset hvad der er af kvælstof i materialer, og mikroorganismerne bruger kvælstof til at omsætte det der hedder kulstof, altså det tørre materiale. (Læs mere om de forskellige materialers indhold af kvælstof længere nede)

SommerhalvåretSommer jorddaekke

Om sommeren benytter vi os af grønt materiale, som græs fra plænen, itu klippede grønne plantedele, fx liguster-hækken som vi klipper, som som vi dækker jorden med, og på den måde fodrer vi mikroorganismer som svampe og bakterier i jorden, som så omdanner det grønne til gødning som planterne kan optage. Planter kan jo ikke spise kompost, så denne måde at fodre livet i jorden på, er helt klart den bedste. Det grønne materiale indeholder en del mere kvælstof end det visne.

Der er nogle der tror at jorddække fremmer dræbersnegle, men det er forkert. Dræbersneglene bliver mere synlige mens det friske jorddække ligger der, fordi dræbersneglene stort set kun lever af friskt grønt materiale.Så de spiser af der friske græs, og det gør dem synlig i den periode. Når det tørrer ud, kryber de op i de grønne planter og spiser af dem. Grønt jorddække eller anden jorddække hverken fremmer eller mindsker problemet med dræbersnægle, men det gør jorden frugtbar, og det er vel når alt kommer til alt det vi gerne vil.

Efterår/vinterhalvåret

Det er vigtigt at holde gang i jordens liv så længe som muligt, og så meget som muligt, så om efteråret laver vi en kombination af fladekompostering og kompost fra kompostbeholderen. Metoden er følgende:Vinterjorddeakke

Vi lækker et par cm halvt omsat kompost fra kompostbeholderen over den jord der ikke dyrkes en vinterafgrøde i, derefter lægger vi halvt komposterede blade over. De kommer hovedsageligt fra haveforeningens bøge- og avnbøge hæk,som bliver klippet i juli. Vi lægger blade og kviske i et rum i kompostbeholderen. Dette rum er blevet tømt efter forårets forbrug af kompost til alle de formål vi bruger det. Vores egen bøgehæk kommer samme sted hen. Vi tilsætter en smule kalk, og sørger for at vandindholdet bliver så rigtigt som muligt, og så er materialet halvt omsat når vi kommer til oktober. Hvis man som vi har et par høns, skader det ikke, at der fremstilles noget flydende gødning af hønsemøg, og hældes over.  I oktober lægger vi så ca 10 cm på jorden. At forkultivere bladene gør at de ikke flyver så let væk hvis de i en tør vinterperiode tørrer ud. Vi lader også kvistene lidde på, af samme årsag. 

Alt dette holder dels på varmen i jorden, og skaffer føden til regnorme og milkolivet, og bevirker at jorden er lun længere end hvis den ligger bar. Samtidig undgås det at efterårs og vinterregnen ikke skyller gødningen ud af jorden og ned i grundvandet.

Om foråret river vi bladene af bedene, de en nu næsten omsat, og de dele som ikke er kommer vi på kompostbeholderen, hvor du hjælper det materiale vi kommer i den, med at blive omsat. De har nemlig en masse jordbakterier, som fremmer komposteringen. Det mere fine kommer vi over en 10 mm sold og bruger det til at jorddække med indtil der kommer græs og andet materiale.

Det materiale der er forsvundet i vinterens løb er optaget i jorden og en del er blevet til det kulstof der øger jordens humusindhold, og som sparer atmosfæren for en masse CO2

Vil du vide mere om denne metode så læs her: Næsom jordbehandling

Kompostering i plastbeholderKompostbeholder2

Dette er en god måde at kompostere på, især til køkkenaffald, fordi metoden er relativ rottesikret. Når vi skriver relativ, er det fordi intet er helt rottesikret, men disse beholdere er så sikre man kan blive.

Plastbeholderen bruger vi derfor hovedsageligt til at kompostere køkkenaffald i, især om vinteren når vi bor i vores vinterhi. Der tilsættes ind i mellem lidt strukturmaterialer i form af findelt haveaffald, for at undgå det bliver smattet. Hvert forår tages det ud, og blandes i træbeholderen sammen med haveaffaldet.

Plastbeholderen er hurtigere til at kompostere i end den træbeholder vi omtaler senere, men den er ikke til store mængder, vi skulle have 4 hvis vi kun brugte den lukkede kompostbeholder. Grunden til at den er hurtigere er, at den holder bedre på varmen end den åbne beholder.

Vi får mange spørgsmål om hvorfor folk ikke kan få gang i deres kompostbeholder. De kommer orme i om foråret, men der sker ikke ret meget, materialet ser stadigvæk ud som da de kom det i. Det er som oftest en lukket plastbeholder der er tale om. 
Årsagen kan være flere, men i de fleste tilfælde skyldes det at materialet ikke er blevet iltet eller er enten for tørt eller for vådt..

Der kommes hele tiden nyt materiale i, og meget ofte er det køkkenaffald, og materialet bliver ikke blandet eller det vi kalder luftet. Løsningen er at der kan købes en såkaldt luftestok, og den bør hænge tæt ved kompostbeholderen, og hver gang der er fyldt i skal den stikkes ned i alt materialet og trækkes op og ned et par gange.
Materialet er for klægt og vådt. Det sker ofte når der er for store mængder køkkenaffald i. kvælstofmængden er for stor i forhold til kulstofmængden, og komposteringen går for langsomt. Løsningen er, at der kommes kulstofholdigt materiale i, fx itu klippede visne stauder, halm, visne blade, så der kommer balance i indholdet. Rør godt rundt så materialet bliver blandet. Så kører det hele igen.
Hvis materialet er for tørt, er der fx kommet for store mængder tørt haveaffald i. Løsningen er at hælde vand i den så materialet bliver passende vådt.

Det næste spørgsmål er så “hvor megen vand skal det i?”. Svaret er:Tag en håndfuld materiale op fra kompostbeholderen, brug gerne en gummihandske, og klem hånden sammen. Vandet skal sive småt ud mellem fingrene uden at sprøjte ud, så er fugtigheden i orden.

Vi vil under alle omstendigheder anbefale, at man har mindst 2 plastbeholdere, og fynder den første op, og når det er godt i gang, så lader den kompostere færdig, mens den anden fyldes op.

Kompostering i åben træbeholder.Kompostbeholder1

Den største del af vores kompost bliver fremstillet i en stor 3 kammer beholder. De 3 rum har forskellig størrelse alt efter hvad de skal bruges til.

Beholder nr 1. Denne beholder bruges til at fylde i efterhånden som den vi fylder i efterhånden som vi klipper ned. Hele sommeren og efteråret kommer vi i den. 

Beholder nr. 2 bruges til at kompostere det delvist nedbrudte materiale. Når vi i slutningen af september har tømt beholder 3, fordi vi har brugt det til haven eller lagt det til side til fremstilling af så- og plantejord til foråret, fylder vi indholdet fra beholder 2 over i den, så det kan ligge her og modne, det er temmeligt meget omsat. En del af dette materiale bruges også til jorddække som omtalt tidligere.

Kompostering i beholder 2

I beholder 2 foregår selve komposteringen. Vi sætter materialet fra beholder beholder 1, i beholder 2. Det lægges i lag på ca. 20 cm, med et lag kværnede plantedele, indsamlet i haven imellem, sammen med friskt hønsemøg, Der drysses lidt kalk mellem hvert lag. Er materialet for tørt, tilsættes lidt vand, så materialet bliver fugtigt, men ikke vådt. Kompostmaterialet må aldrig være vådt, for så rodner det. Vi overdækker med plast, som holder på fugtigheden og temperaturen.
I begyndelsen er beholderen overfyldt, men det synker hurtigt. Temperaturen stiger kraftigt, og kompostormene flygter til mere tempererede dele af kompostbeholderen, altså de to andre rum. Men efter et par uger falder den til omkring de 35 – 40 grader, og langsomt vender ormene og mikroorganismerne tilbage.

Beholder nr. 3. er nu fyldt op med materialet fra beholder 2 og opbevares og modner til der skal bruges næsten helt omsat kompost og foråret.

Midt på sommeren er rum nr 3 næsten tømt, vi tømmer den helt, og opbevarer det der er tilbage i nogle tønder som står ved drivhset. Den midterste beholders indhold er godt på vej til at være halvt omsat eller mere, det kommes så i rum 3. Det midterste rum bruges så til at opbevare og kompostere bladene fra foreningshækken, som omtales tidligere.

På billedet ses den åbne kompostbeholder, men der er nu låg på rum 2 og 3 hele tiden, for at vi selv kan betemme fugtighedsgraden i materialet.

Fugtigheden, når komposteringen skal være optimal skal være sådan at når man tager en håndfuld op og klæmmer samme, så skal vandet sive ur mellem fingrene, men ikke sprøjte ud. 

Kompostorme - brandormeSlottet version 2

I 1994 startede vi komposteringen op, og der kom hurtigt kompostorme i, de lever jo i naturen, under hækken og i bladlag. De yngler godt, og der er fortsat mange kompostorme i. Vi har ikke tilsat kompostorme senere, og om vinteren finder de selv et sted hvor der ikke er frost, og så snart temperaturen stiger over 5 - 6 grader går de i gang med det arbejde de slap da frosten satte ind.

 Til ormekompostering anvendes en særlig slags orme, de hedder brandorme, og omsætter materialet meget hurtigere end de almindelige regnorme, som findes i jorden. De kan ikke leve i længere tid i almindelig havejord. Man kommer dem i kompostbeholderen, og hvis de har gode forhold, har man dem for altid. De formerer sig hurtigt. Gode forhold vil sige at de skal have kompostmaterialer at omsætte. I takt med at materialet bliver omsat dør ormene, hvis ikke man kommer nyt materiale i.

Det er svært at fastsætte næringsværdien af vores kompost, det afhænger jo af dens indhold, men af vores planteavlsresultater fremgår det, at vores kompost er god nok.

Materialets C/N indhold.

Forholdet mellem kulstoffet (C) og kvælstoffet (N) kaldet for C/N forholdet. Jo højere C/N tallet er jo længere kompostering kræver materialet. Det mest optimate C/N tal er omkring 30, for mikroorganismerne bruger 1 del kvælstof til at om sætte 30 dele kulstof. Her er tabellen:
Tabel over materialets C/N indhold
Urin fra dyr og mennesker 1:1
Friskt grønt haveaffald 7:1
Hønsemøg 9:1
Plæneafklip 12:1
Friskt animalsk gødning 15:1
Oplagret gødning 15 – 20:1
Køkkenaffald 20 – 25:1
Kartoffeltoppe friske 25:1
Grannåle 30:1
Træløv 50:1
Tørt løv 80:1
Halm fra almindelige kornsorter 50 – 150:1
Savsmuld 500:1

Hvad kommer vi i kompostbeholderenKompostkvrn

Fra hus og køkken
• Frugt også skaller fra citrusfrugt (økologiske)
• Grønsager, urter og krydderier
• Kaffegrums med filter
• Nøddeskaller (knuste)
• Teblade med filter og køkkenrulle uden blod
• Æggeskaller (knuste)
• Afskårne blomster
• Gødning og strøelse fra mindre husdyr, f.eks. hamster, men aldrig fra hund og kat.

Fra haven
• Blade
• Blomster
• Grene (findelte)
• Græs (tørt og i små mængder, det bør bruges til jorddække)
• Hækafklip
• Kviste
• Nedfaldsfrugt (små mængder)
• Staudeafklip  
Dyremøj fra hønsehuset

 Kompost og kaffegrums

Kaffegrums er godt at komme i komposten, den indeholder nemlig en pæn mængde kvælstof, så den medvirker til at komposten bliver hurtigere omsat og den bliver bedre. Kaffegrums kan også bruges direkte som gødningsmiddel, men ikke for ofte, for så får jorden for stort indhold af kvælstof og gødning i det hele taget og det er spild for så forsvinder det bare ned i grundvandet.

Dræbersnegle og kompost

Når vi er ude og holde foredrag og kurser om økologisk have, får vi meget tit det spørgsmål om dræbersnegle og kompost. Der er faktisk 2 spørgsmål. Det ene går på om der ikke er mange snegle i haven når man holder jorden dækket, altså fladekomposterer.

Vores svar er, at der ikke kommer flere dræbersnegle af det, for drøbersnegle lever mest af friske plantedele, og så længe der er nok af dem tager de det. Vinbjergsnegle spiser overvejende mere trøskede plantedele, altså planter der er ved at gå i forrådnelse, så måske er der flere af dem, men de er jo gavnlige og hjælper til med at omsætte kompostmaterialet. At man ikke ser dem hvis jorden er bar skyldes, at de jo skynder sig videre til de grønne planter de er stor ynder af.

Det andet spørgsmål går på om der ikke kommer en masse dræbersnegle i kompostbeholderen, og svaret herpå er, at vi gennem de 24 år vi har komposteret i en åben beholder, har vi højest 3 - 4 gange fundet snegleæg i den. Vi ved det med sikkerhed, fordi vi vender altid komposten i oktober, når dræbersneglen og de fleste andre snegle har lagt deres æg. Vi gør det som en del af den almindelige rutine med at fremstille kompost. Vi ilter den 2 gange om året, så undgår vi den rådner , men omsættes. I løbet af sommeren kommer der meget tit dræbersnegle i det friske kompostmateriale, det æder de gerne, men de forsvinder igen, undtagen dem jeg finder og slår ihjel.

Dræbersnegle lever af friskt grønt, og kan ikke leve af mere eller mindre halvt omsat kompostmateriale, så derfor lever de ikke i kompostbeholderen. Frygten for dræbersnegle hviler på den store uvidenhed der er om sagen, og det er meget stærkt overdrevet.