Groenkl og porrer vinterdaekket

Behandl jorden nænsomt

Troels Østergård skrev i en af sine små bøger om økologisk dyrkning, at gravning medfører to dårlige ting, nemlig at man får ondt i ryggen, og at man skader jordens mikroliv. Det var noget af det første vi læste om økologisk have, og det har vi efterlevet siden. Vores have har ikke være gravet siden bedene blev anlagt i 1995.

Da vi anlagde bedene i den stive jord, blev de dybdegravet, rørt godt rundt med kompost og så blev der sået grøntgødningsplanter i bedene, så der igen kunne komme liv i jorden. Vi var fuldt ud klar over at vores dybdegravning havde skadet mikrolivet, men det var der nu ikke noget særligt af i forvejen på det tidspunkt, for jorden var dårlig behandlet i forvejen. Vi havde til gengæld nu skabt gode vækstbetingelser for planternes rødder, så de uden at møde kraftig modstand kunne gå langt ned i den nu bløde jord. Siden har vi ikke forstyrret mikrolivet væsentligt.

Flere andre økologiske haveejere har anført, at det ikke skader jorden at bearbejde de øverste 10 cm, men heri er vi ikke enige. Netop i de øverste dele af mulden ligger de øverste rodlag fra planterne, og heri lever mange regnorme, som graver gange i jorden. Mange regnorme lever samme sted hele deres liv, så der er god grund til ikke at forstyrre dem.

Konventionelle havefolk dyrker planter - vi økologer dyrker jorden

Formålet med at undlade at arbejde for meget i jorden er, at styrke mikrolivet, svampe, bakterier, og selvfølgelig regnorme, så de sørger for at det organiske materiale vi bruger bliver omsat til planteføde, så planterne gødes. Der er det vi mener med at vi dyrker jorden.

Efter dette grove indgreb i jorden, i 1995, såede vi honningurt som har kraftige rødder og som giver stor grøntmasse, og dækker jorden godt og hurtigt. Siden da har vi sørget for at holde jorden afdækket så store dele af året som muligt. Den barskeste behandling vi udsætter jorden for er at bearbejde overfladen med en kultivator, når der skal sås.

Spinat sauteret

Vi kalder denne metode for nænsom jordbehandling Om efteråret dækker vi den del af jorden, hvor der ikke vokser fx grøntgødningsplanter, til med halvt omsat kompost og en masse blade eller andre plantedele i et pænt tykt lag på 8 - 10 cm. Med de milde efterår og vintre er vi ofte nød til at supplere i vinterens løb, for det er vigtigt at jorden er dækket. Hvis jorden er over 5 - 7 grader arbejder mikrolivet og regnormene sammen med alle andre krible krable i dæklaget på at omsætte det.

Når vi kommer til foråret kan det groveste rives nænsomt af, og lægges på kompostbeholderen, hvor der fortsætter med at kompostere. Hvis der skal lægges løg fjerner vi kun der hvor løgene skal i jorden. Der laver vi så en rende og lægger løgene, og så afdækningslaget på igen.

Skal der sås gulerødder, pastinak og den slags, er det kun nødvendigt at fjerne det groveste, og  så i ikke særlig dybe render. Når så planterne er kommet op, kan der dækkes med græsafklip eller andre plantedele mellem rækkerne.

Vi sår spinat enten i det tidlige efterår eller det tidlige forår. Vi holder meget af friskt spinat, men det gør jorden også. For at så spinaten eller andre ting, er vi nød til at fjerne dæklaget med en løvrive, og nænsomt trække en kultivator gennem jorden og så spinaten. Når spinaten så er høstet i slutningen af maj, er jorden klar til hovedafgrøden, som bliver plantet. Spinatplanterne skæres af i jordhøjde og rødderne bliver i jorden. Grunden til det er, at rødderne styrker mikrolivet, mens de omsættes og formulder. Prøv fx at trække en rod op, og se, at der næsten altid sidder mindst en regnorm på den.

Spanien 2014Det meste af det vi dyrker bliver forkultiveret og plantet ud omkring 1. juni. Det gør vi mest i rodudviklere, så er planterne store og kraftige, med gode rødder når de plantes ud. Det gælder både kål, selleri, salater, bønner og ærter og hvad vi ellers finder på at dyrke. Så slipper vi også for at duerne æder de fine små spirer. Hele sommeren dækker vi jorden mellem planterne med græs fra naboens græsplæne eller fra liguster-hækken. At kompostere på denne måde er en glimrende måde at dække sin jord, og at øge humuslaget og biodiversiteten i jorden. Især græs forsvinder ret hurtigt, men så er naboen jo klar med en ny klipning af græsplænen.

Vi bruger grøntgødningsplanter som forafgrøde i det tidlige forår, og som efterafgrøde så længe jorden er varm nok til at frøene kan spire, og resten af bedene dækker vi til. Til gengæld roder vi ikke ret meget i jorden. Den hårdeste behandling er når kartoflerne skal hentes op, men det kan sagtens gøres uden at grave dem op.

Når vi ikke graver i jorden, ser vi ikke meget til hvad der sker under overfladen. man kan jo ikke se mikroorganismerne, men dæklagene bliver omsat og planterne gror, og det er vel den bedste indikator for at alt er som det skal være.

Billedforklaring:

Billed 1: Jorden er dækket omkring kål og porrer. Der er brugt kompost dækket med blade.

Billed 2: Spinat som er sået i september, holder vinteren over, og kan spises om foråret.

Billed 3: Grøntgødningsplanten blodkløver i blomst, planten er ikke kun gavnlig for jorden, blomsterneHonningurt tiltrækker mange gavnlige insekter. Den er en belgplante, som også fikserer kvælstof på rødderne.

 Billed 4. Honningurt er en anden grøntgødningsplante, so gavner jorden. Den har kraftige rødder somsørger for at ilte jorden. Rødderne skal blive i jorden, så vi kapper planterne lige i jordoverfladen.

Sommer jorddaekke

Billed 5. viser jorden dækket om sommeren, hvor vi bruger afklippet plænegræs, som leveres af naboen.