Hverdagsbrød

Dejlig svampet brød, der holder sig frisk i flere dage.

Ingredients

For 4 Batch(es)

Vareforbrug

25 g gær
3 dl kærnemælk
4.5 dl vand
1 tsk. honning eller rørsukker
1 spsk. salt
50 g gulerod revet, måske mere
1 stk. æg, sammenpisket
100 g havregryn, grove
25 g havreklid
150 g speltmel, groft
200 g tippo mel 00
500 g hvedemel eller så meget dejen kan bære
25 g hørfrø

Hverdagsbrød Directions

  • Vandet koges, kærnemælk tilsættes. 
  • Hældes i en stor røreskål, køles af til fingervarmt.
  • Gæren røres ud heri. 
  • Havregryn, havreklid, hørfrø og speltmel røres i væsken, lad det hvile 15 min.
  • Ægget og den revne gulerod tilsættes.
  • Nu kommes saltet i.
  • Hvedemel og Tippomel røres nu i lidt ad gangen
  • Dejen røres/æltes godt igennem, den må endelig ikke blive for fast.
  • Hæver tildækket ca. 1 time, eller til dobbelt størrelse, på et lunt sted.
  • Dejen hældes ud på bordet, æltes let igennem.
  • Formes til brød, kommes i hævekurv.
  • Efterhæver 20-30 min.
  • Vendes ud på en bageplade, beklædt med bagepapir.
  • Pensles med kaffe eller mælk. Drysses evt. med lidt mere mel.
  • Bages ved 225 grader, de første 15 min, derefter skrues ned til 175 grader, brødet bages yderligere 20 - 25 min.
  • Brødet tages ud bankes i bunden,  lyder det hult er det færdigbagt. Hvis ikke, så lad det stå lidt i ovnen på eftervarmen.
  • Køles af på en bagerist.
  • Brødet er fryseegnet

Recipe notes

Alt kan bruges til brød bagning, især groft mel er skønt, men endelig kke for meget, så bliver brødet for tæt i krummen. Prøv også at bage brød med Ølands hvedemel, det giver en fin luftig krumme.

Dejen er lige så velegnet til boller.

Share This Recipe