13

 Handler om klimaudvikling og dets konsekvenser.

Det meste af verdensmål 13 henvender sig til landenes myndigheder på regeringsplan og lokalt, fx om hvordan man tilpasser sig klimaudviklingen, men mere interresant er det for os er det hvad vi som borgere og forbrugere kan gøre, så det vil vi så beskæftige os med. Vores hovedopgave er derfor at stille krav til politikkere og myndigheder om at skabe rammerne for at vi som borgere kan gøre vores indsats

Danmark er et af de højt udviklede lande, og det betyder, at vi, sammen med andre højt udviklede lande, skal gøre en ekstra indsats. Vi skal også være med til at yde  økonomisk støtte til truede lande, fx ø-stater der er truet af oversvømmelse, samt af lande der er truet af tørke. Det er jo logisk at vi skal det, for det er jo bla. vores overforbrug der er årsag til problemerne.

Den danske befolkning er samtidig meget veluddannet, og kan have stor viden om konsekvenserne ved vore handlinger, og det kræver at vi gør noget hver især og sammen. Samtidig er vores økonomiske formåen langt over hvad den er for mennesker i mange lande. Det betyder også at der kan stilles større krav til den danske befolkning, så vores indsats skal være langt over hvad andre lande yder. Danmark er EUs femte største synder på CO2 området. Hver dansker bruger over 15 tons CO2 om året, så vi har ikke førertrøjen på, på dette område.

Det kan du gøre:

  • Stil krav til politikkerne om at de indretter vores samfund så vi borgere kan leve mere klimavenligt. Vi vil have mere vedvarende energi, uanset om det kommer fra vindmøller på land eller til havs.
  • Kræv at El-biler skal være billigere end benzindrevne køretøjer af enhvar art.
  • Kræv fx at momsen indrettes således at CO2 tunge varer har højere moms, og grønsager har lavere, det vil også styrke børnefamilierne.
  • Kræv at de udbygger togtrafikken i stedet for at bygge motorveje, og at den offentlige trafik bliver billigere end benzin, samt fungerer optimalt.
  • Kræv cykelstier og ordentlige trafikforhold i byerne så busser og cykler bedre kan fungere sammen.
  • Kræv at der bygges boliger i byerne, så det ikke er nødvendigt at flytte langt væk, med deraf følgende CO2 udslip til transport.
  • Listen kan være meget længere, tænk selv videre. Disse krav er også indehold i verdensmål 9 om bla. infrastruktur.

Bolig, maden og trafik er store synder.DSC02784

Opvarmning af boligen er en af de store energislugere, samtidig er energiforbruget i boligen, til belysning, madlavning og alle de elektroniske apparater en stor energisluger, men det er samtidig et område vi selv kan gøre noget ved, så det er et område hvor vi alle skal medvirke, og det kræver både tekniske løsninger og menneskelig fornuft.Transport er også en af de store syndere, og mange af os kan jo slet ikke lade være med at blive transporteret.

De mest bæredygtige fødevarer er dem du selv dyrker, bare du gør det økologisk.

Boligen kræver energi

I følge Statens Byggeforsknings Instidut SBI bruger ca en tredjedel af vores energiforbrug i husholdningen, altså fremstilling af maden. Opvarmning af boligen er et kapitel for sig, det kræver energi, men i Danmark kommer en stor del af fjernvarmen fra værker der fyrer med affald. Det betyder ikke at der ikke slipper CO2 ud, men det er mindre end fra kulkraftværkerne. Desuden er der det varme vand, og bor du i et paraselhus med oliefyr er der en del CO2 udslip. Også det udstyr vi bruger i boligen kræver energi, TV, Computere, radio og lyset bruger energi.

Set med klimaøjne er det en rigtig dårlig idé at priserne på boliger i de større byer er så høj at folk flytter længere væk. Der skal bygges mange flere boliger i fx Købanhavn og Århus, og ikke enfamilie huse, men højere huse.

Dette kan du gøre

  • Udskift alle pærer til LED pærer, i takt med at de skal skiftes. De bruger meget mindre strøm, og samtidig giver de et bedre lys.
  • Køb energivenlige apparater, uanset om det er køleskabe og computere.
  • Køb udstyr med stor holdbarhed, og som kan repareres.
  • Tag en sweater på i stedet for at skrue op for varmen. 
  • Og husk så at lade være med at brænde lys når I ikke er i lokalet.
  • Tag en sweater på i stedet for at skrue op for varmen.
  • Gå i bad sammen du og ægtefællen, det sparer energi og styrker fællesskabet mellem jer.
  • Der er mange andre gode råd, det bedste er at bruge sin sunde fornuft

Maden vi spiser

Hver gang vi spiser, er der brugt energi på tilberedning, dyrkning af planter og dyr, transport fra producent til forædling og videre til bytikkerne. Den varme mad, brødet og alle de varer vi køber er der brugt energi til både at dyrke og transportere. Madlavning er et af de områder hvor der bruges megen energi, og derfor også et område hvor der kan sættes meget ind.

Alle de forarbejdede varer som mel, sukker og konserves er der brugt energi på, mælken både til malkning, forædling og transport. Grønsager forædles og transporteres, selv os der dyrker det meste selv, bruger en fryser til at opbevare dem i til vinteren, så uanset hvad vi gør, så er der brugt energi, og derfor er der også muligheder for at nedsætte forbruget.

"For hele den danske befolkning løber madforbrugest klimabelastning op i over 15 mio. ton CO2 om året.

Det er dobbelt såmeget som de danske personbiler, der årligt udleder 7,4 ton CO2.

Forskere regner med at 25 - 30% af verdens menneskeskabte CO2 udledninger skyldes forbruget af mad.

Alle vil ved at ændre spisevanerne kunne reducere udledningen fra maden til omkring 1/3."

(Citat fra videnskab.dk)

CO2-omkostning ved at producere ét kilo af forskellige fødevarer

Brød – 840 gram

Tomater – 3.450 gram

Agurk – 4.370

Gulerødder – 122

Kartofler – 210

Mælk – 1.230

Ost – 11.300

Oksekød – 19.400

Svinekød – 3.600

Kylling – 3.100

Vin 4.500

Kilde: LCA Food Database

 Tomater og agurker er fordi de er dyrket i et væksthus med lys og varme.

KLIMAVENLIGE RETTER

  • Gullasch's klimabelastning kan blive 46 % mindre ved at halvere kødindholdet og i stedet spise brød til.
  • Bøf Stroganoff kan forårsage 41 % mindre drivhusgasudslip ved at erstatte knap halvdelen af kødet med løg.
  • Lasagne med grøntsager i stedet for kød er 77 % mindre klimabelastende.
  • Rejesalat kan erstattes af muslingesalat, der er fire gange så klimavenlig.

Dette kan du gøre

  • Køb madvarer der er dyrket så lokalt som muligt. Danmark regnes efterhånden til vores lokalområde, men det kræver energi at transportere fra Nordjylland til København og omvendt.
  • Køb økologisk. Ved fx fremstilling af et brød på 800 g udledes ca 589 g CO2, heraf 46% af den gødning som bonden bruger når han dyrker konventionelt. Tørring opbevaring og transporten af kornet giver kun ca 7% CO2 udslip. Gødning til økologisk korn giver også CO2 udslip, men den er næsten neutral, da planterne optager det mens de gror. Udbringning af gødningen giver CO2 udslip.
  • Når du bruger ovnen, så gør det effektivt, lad være med at varme den op bare for en enkelt ting. Saml sammen. Den dag du bager, lav også den mad som kræver ovn. Med et energivenligt køleskab/fryser er det mindre energikrævende end at varme ovnen op.
  • Spis sæsonens grønsager og fruger, de er dyrket på friland, og ikke i opvarmet drivhus.
  • Når de nye kartofler kommer på markedet, så vendt til de danske kommer. Økologiske kartofler, indfløjet fra Sydeuropa og Egypten er meget energikrævende. Samså kartoflerne kan du godt købe, for Samså er en del af nærområdet. I Københavnsområdet dyrkes der ikke så mange grønsager.
  • Vent til de nye jordbær kommer fra friland. Jordbær dyrket i drivhus kræver energi, og smager ikke af det samme som en solmoden. Det samme gælder tomater og agurker.
  • Undlad at smide tilberedt mad ud (Se også Verdensmål 12 om madspild) Lav resteretter, der er masser af gode muligheder for at lave spændende retter af resterne.
  • Også på dette område gælder det om at lade fornuften råde, så der er meget mere at gøre end de her nævte pinde.

Transporten en energisluger

En meget stor del af vores samlede energiforbrug kommer fra transport, og her er biltransport en stor synder. Selvom bilerne generelt bruger mindre energi pr kilomete end tidligerer, er antallet at privatbiler steget så meget at den samlede udslip af CO2 er stigenge. Det samme er flytrafik. Mange bor langt fra arbejde, og tager bilen fordi de mener at den kollektive trafik ikke er god nok, og tager for lang tid. I stedetfor holder de i kø og brænder benzin af på motorvejene, hvor de kunne have siddet med en bog eller computeren i toget. Vi ved godt det er en hellig ko vi rører ved, men hvis jeg kunne være med til at løse klimaproblemerne ved at tage toget i stedet for bilen, og bruge 20 - 30 min ekstra, så gjorde jeg det. Vi har jo også kun vore cykler.

Når vi skal til Holstebro eller Ålborg for at holde foredrag, så tager vi toget, det samme gør vi når vi besøger familien på Horsenskanten eller i Sønderjylland. Rundt i København eller Gladsaxe hvor vi jo er mest, cykler vi eller tager bussen.

Bilen er den store synder, men den der kører bilen kan gøre meget selv, En liter benzin (vægt 750 g) udleder 2,4 kg CO2, så foden der træder på speederen harstor betydning.

Vi ved godt at dette kræver store ændringer af din adfærd, du skal ændre dine vaner og din adfærd, men der er ingen vej uden om, skal vi forhindre klimakatastrofen, skal vi ændre vaner. Det hjælper jo ikke at bilerne kører længere på literen, når vi har 2 af dem. Vi ved godt at folk der bor på landet ikke har det helt så let, men der er faktisk mange Københavnere der cykler rigtigt mange kilometer på arbejde. At det nytter ses af at biltrafikken i København er blevet mindre fordi vi kører mere på cykel.

Sådan skal du gøre

  • Vælg cyklen så meget som muligt. Når vi en enkelt gang i mellem cykler til bageren efter brød, er alle parkeringspladser, også de ulovlige, optaget af bilister der alle bor inden for 1 . 2 km fra bageren. Vi møder folk fra vores egen haveforening, som har under en km begge veje tilsammen.
  • Hvis du skal vælge at køre bil, så træd varsomt på speederen, lær at køreklimavenligt. Vælg også økonomiske biler, eller endnu bedre vælg en El-bil.
  • Det samme gælder ved supermarkederne her i området. Tag cyklen og spar på benzinen, bilen og samvittigheden.
  • Når i kommer fra provinsen til København så tag toget eller bussen. Vi vil gerne have at i besøger vores skønne by, men vi er kede af at jeres biler forurener, så både børnedødeligheden og voksendødeligheden er højere end i resten af landet, og det skyldes forureningen, 
  • Vælg toget på arbejde. Prøv det i det mindste, for mange har slet ikke prøvet at ændre deres kørselsvaner. Toget er faktisk meget bedre end sit rygte.
  • Gå noget mere, det er også sundt.
  • Tag på bustur eller med toget når i skal på ferie. Vi indrømmer at vi også en gang imellem tager fly, men det vil vi begrænse.

Der er sikkert mange flere ting der kan gøres, tænk selv efter. I det område hvor vi bor altså København, er der efterhånden så dyrt at parkere, at det er billigere at tage bussen ind til byen, og det er vi glade for.

Som vi startede med at skrive, så henvender dette verdensmål sig overvejende til landenes regeringer, for at de skal udarbejde planer og arbejde for at nedsætte energiforbruget, men landene er også dig og mig. Lad os hjælpes ad, så lykkes det at undgå klimakatastrofen.