Hvad kan du gøre12

FNs 17 verdensmål er uhyre vigtige for os alle, men de kan godt virke overskuelige. Mange vil måske mene at det er noget for stater, EU og alle de andre at tage sig af, men der er en lang række forhold som vi alle kan og skal gøre noget ved selv. Vi har i en anden artikel, med bred pensel beskrevet,  hvad vi selv gør i forbindelse med FNs verdensmål, i denne artikel vil vi tage mere konkret fat i verdensmålene 12, som er det af målene som vi i hverdagen kan gøre mest for at opfylde.

Verdensmål 12 handler om bæredygtig produktion og forbrug, nr 13 handler om klimaindsatsen, og efter vores opfattelse hænger de ret meget sammen, ikke mindst fordi de handler rigtigt meget om vores hverdag. I næste artikel vil vi tage fat i hvad vi kan gøre i forhold til mål nr 13.

Verdensmål nr 12 har en række undermål, som vi nu vil inddrage de af som vi direkte kan gøre noget ved selv:

De 2 første delmål handler mest om overordnede forhold som stater og produktionen skal tage sig af. De har den betydning for os, at det har betydning hvor vi sætter vores kryds på valgdagen, samt hvilke virksomheder vi køber vore varer fra. Selvom det er myndigheder, på stats- eller lokalt niveau der skal gennemføre dem er det ikke uvæsentligt hvad vi selv gør. Som et gammelt ord siger, så kommer ingenting af sig selv, undtagen lommeuld, så gør noget.

Sådan gør du:

Deltag i den offentlige debat og kræv at myndigheder, boligselskaber og andre aktører gør det de skal, og gerne lidt mere. Snak med naboer, familie og venner om det, og vær selv er godt eksempel ved at arbejde med at implimentere indholdet af målene i din hverdag, og sæt så dit kryds på partier og personer der vil arbejde i den rigtige retning. Det handler jo ikke kun om dig, men dine børn og børnebørns fremtid.

Delmål 12.3 handler om noget meget konkret, nemlig madspild. Inden 2030 skal madspild indefor detail- og forbruger niveau, halvveres. Her er en stor opgave for mange. Målet er særdeles relevant. Det er jo tåbeligt at producere fødevarer, for derefter at gøre en stor del af det til affald. Der går jo produktionsapparat med deraf følgende energiforbrug, gødning og i konventionelt landbrug også pesticider. Mindre madspild vil nedsætte behovet for fødevareproduktion temmelig meget, og der biver derved mere plads til fri natur.

Sådan kan du også gøre:

Vi laver ikke mere mad end vi kan spise. Alle familier har vel erfaringer med hvor meget der spises til de enkelte måltider. Lær børnene at de ikke skal tage mere på talerkenen end de kan spise, og at der skal spises op. Vi fremstiller ofte mad til flere dage, og opbevarer resten forsvarligt. Det medfører et mindre energiforbrug at lave store portioner, og der spares tid. Vi holder også øje med butikkernes beholdning af varer der er lige ved udløbsdatoen. Det sparer vi penge på, og samtidig er vi med til at minimere butikens madspild.Byhaver 2

Delmål 12.4 - 5 handler om at der inden 2020 skal opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livssyklus. Udledning i luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet. I Danmark har vi et rimeligt system til håndtering af alle slags affald, som selvfølgelig kan gøres bedre, men det kan siges at samfundet har løst det meste af den opgave, medens det stadigvæk halter hos forbrugerne. En del af dette mål, skal dog først være gennemført 2030, for den del der omfatter forebyggelse, genindvinding og genbrug, og det er selvfølgelig en fælles opgave..

Sådan gør vi:

Vi sorterer alt affald efter gældende regler. Desuden minimerer vi affaldsmængden ved at hjemmekompostere det grønne køkkenaffald og alt haveaffaldet, det begrænser dagrenovationen og haveaffaldsbortkørsel. samtidig hjælper vi vores forening med at kompostere affaldet fra hækklipningen. Alt genanvendeligt affald sorteres i de fraktioner vi har mulighed for, det begrænser dagrenovation væsentligt. Det begrænser samtidigt transport af affald, hvorved CO2 udslip minskes (Verdensmål 13)

Vi dyrker en meget stor del af alle de grønsager vi spiser. Vi dyrker vores have økologisk, og her bruger vi den kompost, somvi fremstiller. Desuden holder vi høns, som leverer æg, samt gødning til haven. De spiser de få madrester der bliver til overs.

Sådan kan du gøre:

Når du køber ind så køber du naturligvis økologisk. Økologiske bønder har stadig en del at lære for at blive helt bæredygtige, men det er den bedste vej lige nu. Biodynamisk dyrkning er endnu bedre, og begge dele er at foretrække frem for konventionelt produktion.

Den mest bæredygtige produktion og forbrug af fødevarer er ved at dyrke dem selv, vel at mærke ved at dyrke dem økologisk. Derved mindskes affaldsmængden, og det bliver mindre brug af kunstgødning og pesticider. Har du en have så dyrk grønsager i den. Ofte hører vi at det er der ikke tid til, fordi børn og kariere skal passes, og at det vil kræve store ændringer af adfærd og livsstil, hvis de også skal dyrke grønsager. Til dette er der blot at sige, at det vil kræve ændringer af livsstil og sædvaner at sikre af fremtidens generationer et liv overhovedet, fx at folks egne børn, i det hele taget får et ordentligt liv.Byhaver3

Kræv jord til dyrkning. Har du ikke en have, så kræv at der stilles jord til rådighed for dyrkning af grønsager. I de fleste byer er der masser af jord der kan dyrkes. I omegnskommunerne til de større byer er der enorme ubenyttede græsplæner hvor der kan dyrkes masser af grønsager og frugter. Kræv at boligselskaberne indretter nyttehaver for beboerne, det vil også reducere behovet for maskiner til græsslåning og anden vedligeholdelse af arealerne. Det vil samtidigt øge diversiteten af insekter mv. at erstatte græs med grønsager og blomster.

Dyrk krydderurter og lette grønsager på altanerne. Der kan også sagtens gro tomater og peberfrugter på en sydvendt altan.

Delmål 6 handler om virksomhederne, der skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis. Her er vi forbrugeres rolle at holde øje med de virksomheder vi handler i, og droppe dem som vores leverandør, hvis de ikke gør det godt nok.

Sådan kan du gøre:

Køb forbrugsgoder, beklædning, redskaber mv der holder længe, og som kan repareres, gerne produkter der er produceret ansvarligt. Kræv af leverandøren at varerne er produceret bæredygtig. Det kan godt være at man kan købe en computer til godt 3000 kr, men ofte skal batteriet genoplades efter få timer. Se på miljømærkning af hårde hvidevarer.

Delmål 12.8 er måske det vigtigste af dem alle, det skal sikre at mennesker alle steder, har relevante informationer og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen. Det skal være gennemført 2030. Det vil øge vore muligheder væsentligt.

Der tales om uddannelse i globalt medborgerskab og uddannelse i bæredygtig udvikling, herunder om klimaændringerne, at dette er integreret i nationale uddannelsespolitikker, i læseplaner, læreruddannelse og vurdering af studerende. Med dette delmål sættes der fart i vores forståelse af os selv, vores situation og hvad der foregår i andre dele af verden. Måske vil vi fostå, at vore handlinger rammer vore børn, børnebørn, men også mennesker i andre lande.