Chokoladekage med bønner og chili
Kagen er en ener, er god at lave en dag eller to i forvejen. Det bliver den kun bedre af og smagen bliver mere intens.
Ingredients
For
8
Person(s)
Vareforbrug
| 720 g kidneybønner, drænet vægt |
| 5 stk. æg, str. L |
| 1.5 dl kakao |
| 1 tsk. vaniljesukker |
| 70 g smør |
| 0.5 tsk. salt |
| 175 g farin |
| 150 g rørsukker |
| 1 tsk. bagepulver |
| 0.5 tsk. natron |
| 3 stk. chili efter egen smag |
Chokoladekage med bønner og chili Directions
- Ovnen varmes op til 175 grader
- Imens hældes bønnerne op i en si, skylles grundigt og lad dem løbe godt af.
- Blendes i food-processor til massen har fået en blød konsistens.
- Vanilje, smør, salt og 2 af æggene, blendes sammen med bønnerne.
- De sidste 3 æg røres grundigt, i en skål med rørsukker og farin.
- Kakao, chili, og den blendede bønnemasse røres i æggemassen.
- Bagepulver og natron (blandet med lidt af kakaoen), sigtes og vendes forsigtigt i dejen.
- Kommes i fad, springform og/eller muffinsforme.
- Bages 30-40 min. lidt mindre for muffins. Mærk efter med en tandstik eller træspyd om kagen/muffins er færdigbagt. Der må ikke hænge dej ved.
- Køles af på bageristen i formen.
Glasur:
- Flormelis, kakao, vand og lidt smeltet chokolade, røres sammen.
- Glasuren kommes på lige inden serveringen.
- Pyntes med spiselige blomster
- Kagen er fryseegnet.
Recipe notes
Kagen indeholder intet mel, er meget velegnet til gluten allergikere. Har du en rimelig stor blender, kan alle ingredienser blendes sammen. Derefter straks hældes i forme og bages, det er den nemmeste metode. Det har jeg desværre ikke, og bruger derfor ovennævnte fremgangsmåde. Vær altid opmærksom på chiliens styrke, så der ikke bliver for mange overraskelser.
