Basilikumpesto
Da vi var på cykeltur i Provence, besluttede vi os for at bestige det skallede bjerg, nemlig Mont Ventoux. Bjerget som alle cykelryttere er bekendt med. Det var på denne tur, for snart mange år siden vi fik smag for pesto. Gennem det meste af turen blev vi mødt med duften af basilikum, hvidløg og lavendel, en saglighed man kun oplever på cykel. Derfor dyrker vi basilikum i massevis og laver vores egen pesto til hele vinteren.
Ingredients
Vareforbrug
| 150 g frisk basilikum |
| 50 g solsikkekerner |
| 4 fed hvidløg = ca.14 g |
| 50 g Grana Padano |
| 0.5 tsk. salt |
| 0.5 tsk. peber |
| 1 dl olivenolie, evt. mere |
Basilikumpesto Directions
- Hvidløg og ost blendes med et par omdrejninger.
- Solsikkekerner svitses på panden, køles lidt af, tilsættes og blendes med.
- Basilikumbladene køres med over et par omgange.
- Smages til med lidt salt og peber.
- Olien tilsættes lidt efter lidt.
- Smages evt. til med lidt mere salt, peber, citronsaft og lidt honning.
- Kommes på rene skyllede glas. Fyld ikke glassene helt op, der skal være plads til udvidelse, når de opbevares i fryseren.
- Pestoen dækkes/lukkes med olie og låget kommes på med det samme.
- Det giver en god kraftig pesto som skal røres op med lidt extra olie, når den skal bruges, alt efter formålet.
- Tag gerne glasset ud af fryseren, dagen før det skal bruges.
Recipe notes
Pesto kan anvendes til utrolig mange ting, er god til dressinger, pastasauce, dip til chips, crostinni, kartoffelsalat og sammenkogte retter. Smager fantastisk på et stykke brød med tomat, kartoffel, æg, pølse, eller blandet i en gang humus. Konsistensen kan varieres fra gang til gang, ligesom smagen kan varieres med en anden type ost. Prøv også at lave pestosnegle som en del af frokosten, det er bare helt suverent. Pestoen kommer jeg gerne i fryseren, så er jeg sikker på den kan holde sig, velbekomme.
