Plantebeskyttelse uden gift eller andre fremmedstoffer

I plantemarkeder og lignende steder kan man købe midler som kaldes plantebeskyttelsesmidler, problemet med dem er at de slår ihjel, og skader naturen. For økologer er plantebeskyttelse også aktuel, vi gør det bare på den naturlige måde. Der findes faktisk plantebeskyttelsesmidler som er lovligt at bruge af økologiske planteavlere med det røde Ø, men dem bruger rigtige økologer ikke. Vi bruger naturens egne metoder.

Ude i den vilde natur, ville blandingen af planter og dyr fungere sammen, altså hvis vi mennesker kunne holde os fra at blande os, set i vores objektiv, findes der metoder der kan minimere angreb på de afgrøder vi dyrker for at spise dem, og som vi derfor helst ikke vil dele med det der i folkemunde kaldes for skadedyr. Det er i øvrigt et usympatisk navn, for de gør jo ikke andet end det vi gør, spiser de planter vi har brug for. Hos os kalder vi dem generende dyr, fordi det kan være lidt generende at samle sommerfuglelarverne af de kål vi gerne vil spise. Hos os foregår der også plantebeskyttelse af samme grund, det er dog ikke noget vi har på flasker. Vi inddeler plantebeskyttelsen i 2 begreber, primær plantebeskyttelse og sekundær plantebeskyttelse. Vi har arbejdet med disse begreber i 30 år og mener at vide at de virker.

Primære plantebeskyttelse

Økologisk plantebeskyttelse er at forebygge, og det sker primært på følgende måder. 

Blandingskultur

Sædskifte

Mangfoldighed af blomster og liv i haven

Blandingskultur i hele haven

Ved hjælp af blandingskulturen skaber vi en anden duft omkring de planter gerne vil bevare for os selv. Et eksempel er at vi dyrker løg sammen med gulerødder, det minimerer angreb af gulerodsfluen. Det kan ikke stå helt alene, for vi høster løgene før det sidste angreb af gulerodsfluen, så derfor dækker vi jorden omkring gulerødderne af med plænegræs eller lignende. Gulerodsfluen skal bruge bar jord til at lægge æg i, og dækker vi jorden med afklippede planter kan den ikke finde bar jord. Det er altså en god idé at sætte sig ind i sine ‘modstanderes’ metoder.

Blandt kål planter vi duftende blomster, som giver en anden duft end kål i bedet. Tagetes er god, men der er flere andre der kan bruges. Vi har fx prøvet af plante grønkål midt i staudebedet blandt duftende stauder, og de blev ikke angrebet af sommerfuglelarver. Det ser i øvrigt flot ud.

Der findes stor viden om hvilke planter der gror godt sammen under blandede forhold, det er ikke en liste vi har opfundet, men vi har testet den og fundet ud af hvordan den kan bruges i praksis.

Hvis i vil have den seneste opdatering af listen over gode og dårlige naboplanter, må i hen og låne (eller købe) vores bog “Økologisk have - selvforsyning til husbehov”. Den er på 248 sider, så det fører for vidt skrive alt indholdet her, og forlaget der udgiver den vil sikkert ikke være tilfreds med os hvis vi gør. Blandingskulturen er ikke kun en beskyttelses-metode, hvis man blander de rigtige planter, deles de også om gødning, og gavner hinandens vækst. Vi kan dog afsløre, at vi blander planter der styrker eller beskytter hinanden, og blander blomster og grønsager. Metoden muliggør tættere dyrkning , og dermed større udbytte.

Her kommer nogle eksempler på planter vi blander sammen: 

Jordbær og hvidløg

Kål og farverige blomster (Morgenfrue, hjulkrone)

Kål og blomster (Tagetes og dahlia)

Løg, rødbeder, selleri

Squash, rævehaler, agurker.

Selleri, tagetes, salat og pastinak

Sædskifte er plantebeskyttelse

Sædskifte er nødvendigt i beskyttelsen af vore afgrøder. Alle planter efterlader sig spor i jorden. Det gælder både plantesygdomsspor og larver fra generende dyr. Derfor dyrker vi ikke den samme afgrøde hvert år samme sted, men roterer efter et særligt system som vi kalder sædskifte. Det gælder ikke bare den enkelte afgrøde, men hele den plantefamilie den tilhører. Især artsbestemte generende dyr beskytter sædskifte imod. Det kræver kendskab til hvilken plantefamilie planterne hører til.

Den Sekundære plantebeskyttelse er følgende:

En af de metoder vi bruger er at fjerne de uønskede væsner ved håndkraft samt diverse biologiske midler til at forebygge, og den omfatter ikke sæbevand, for det hører ikke til i naturen. Det skrappeste vi kan finde på at gøre er at bruge en sprøjte til af sprøjte koldt vand fra hanen direkte på bladlusene, når de har placeret sig et sted, vi ikke ønsker, eller hvis der er mange af dem.

Mangfoldighed er det vigtigste

Det bedste værn er stor mangfoldighed i haven. Mariehøns og svirrefluer spiser uendelig mange bladlus. Når i ser fuglene sidde i stauderne og buskene er de sikkert i færd med naturens egen regulering. Ingen larver og insekter ingen fugle. Løbebillen snupper larver, snegle og andet krapyl, og sådan kan man blive ved. Husk også at uden sommerfuglelarver ingen sommerfugle, så lad dog en kål stå som den kan formere sig på. Plant blomster i haven der tiltrækker vilde bier, honningbier sommerfugle og andre insekter, det er nemlig naturens egen plantebeskyttelse.

Billedforklaring:

Billed 1. Kålsommerfuglelarve i palmekål

Billed 2. Tagetes eller andre duftende planter beskytter kål mod angreb af kålsommerfuglen

Billed 3. Grønkål plantet blandt roser er godt beskyttet

Billed 4. Svirrefluen er en god ven. Dens afkom spisermasser af bladlus.

Billed 5. Mariehønen spiser bladlus i massevis.

Læs mere om økologisk plantebeskyttelse i vores bog: Økologisk have - selvforsyning til husbehov