Kompostering i beholder
Kompostering kan finde sted både i en plastbeholder, eller i en hjemmelavet beholder. Kompostmaterialet er ligeglad med hvilken beholder du bruger, men metoden er ikke ligegyldig. Materialer skal have den rette konsistens, fugtighed og blandet af forskellige slags materialer for at resultatet bliver godt. Kompost er noget man fremstiller
Det sker jævnligt at nogen henvender sig med et kompostproblem som er at der ikke sker noget i kompostbeholdere, der bliver hele tiden fyldt i, men der er ikke gang i komposten. Årsagen er oftest den samme, der bliver bare fyldt i, og så er risikoen at det er et langtidsprojekt at få kompost ud af det. De fleste henvendelser kommer fra folk med en plastikbeholder, men lad mig lige slå fast, at der kan fremstilles helt fortræffelig med kompost i disse beholdere. Faktisk går det hurtigere end i den hjemmelavede træbeholder. Grunden er den enkle, at plastbeholderen holder bedre på varmen, især om sommeren.
Den hjemmelavede træbeholder har sine fordele. I vores hjemmelavede træbeholder fremstilles meget mere kompost end i plastbeholderen, vi skulle have 6 - 8 beholdere for at kompostere de mængder vi bruger. Vores træbeholder er en trefags beholder med 3 rum, hvor det første er rummet vi kommer det friske materiale i, det er det største rum, for materialet fylder mest som friskt, også selvom det er tørre staudetoppe. Det midterste run er det næststørste, her foregår selve komposteringen - mest. Der komposteres selvfølgelig også i det første rum. Det sidste rum er det mindste, for her ligger det næsten færdige kompost, og det er skrumpet gevaldigt ind. Det er den vi bruger af.
Den fysiske flytning
I vores 3 kammer beholder flyttes materialet rent fysisk fra det ene kammer til det andet. Mellem kamrene er der kun et såkaldt rionet (armeringsjern) som rum-adskilelse, og det betyder at kompostorme og mikroorganismerne frit kan vandre fra de rum hvor de har færdiggjort deres arbejde, til dem med friskere materiale i. Flytningen sker i april og oktober, det tager godt en times tid eller to. Der er låg på de to rum hele tiden, og det er nummer 2 og 3. Vi vil selv bestemme fugten i materialet.
Komposten skal ikke bare lægges i beholderen, den skal iltes og blandes undervejs. Det kan ske med en greb, i en træbeholder, men det er besværligt i en plastbeholder, så derfor anbefaler vi en luftestang, som er en 80 cm lang stang med et split anordning i enden. Den lukker sig sammen når man stikker den ned i materialer, og åbner sig når den trækkes op. Se billedet af den. I træbeholderen bruger vi en almindelig greb.
Hvis luftestokken hænger ved siden af kompostbeholderen, så tag den hver gang du kommer noget i beholderen, fx tømmer spanden med køkkenrester, så brug samtidig luftestokken, så blandes det hele hvor gang.
Materialets sammensætning
Et andet problem er fugten i materialet. Kompostmaterialet skal være fugtigt, ikke sjaskvådt. Stik en hånd ned i materialet, og tage det op og klem sammen, vandet skal sive ud mellem fingrene, ikke sprøjte. Brug gerne en gummihandske. Den konsistens giver et godt klima for kompostorme og mikrolivet, som skal omsætte materialet. Er det for vådt går det for langsomt, og materialet risikerer at rådne. Kompostering er ikke en rådningsproces, det er en omsætning ved hjælp af kompostorme og mikroorganismer, svampe og bakterier.
Det som giver den bedste og hurtigste kompost er, at der er den rigtige sammensætning af kulstof (C) og kvælstof (N). Det kaldes for C/N forholdet. Denne balance er meget forskelligt fra materiale til materiale, her er en tabel over C/N indhold i forskelligt materiale:
Kompostfremstilling er ingen videnskab - vil nogen hævde, men i virkeligheden er det. For nogen er det en måde at skaffe sig af med haveaffald og køkkenaffald på, men hvis det skal bruges til at forbedre jorden og levere gødning til de afgrøder vi dyrker, er det en fordel at det er så godt som muligt, og hvis man bare kaster det hele op i en beholder, er der ingen garanti for at det bliver til det materiale der er brug for. Det er med kompost som med andre ting, den rette metode giver bedst resultat, og det er faktisk ret sjovt at gøre det rigtigt.
Materiale C/N
Urin fra dyr og mennesker 1:1
Friskt grønt havafklip 7:1
Hønsemøg 9:1
Plæneafklip 12:1
Friskt animalsk gødning 15:1
Oplagret gødning 15-20:1
Køkkenaffald 20-25:1
Kartoffeltoppe, friske 25:1
Grannåle 30:1
Træløv 50:1
Tørt løv 80:1
Halm fra alm. kornsorter 50-150:1
Savsmuld 500:1
Den bedste sammensætning altså det bedste C/N forhold er 30/1, og det skyldes at det er den sammensætning mikrolivet i beholderen bruger for at omsætte bedst og hurtigst. Mikrolivet bruger 1 del kvælstof (N) til at omsætte 30 dele kulstof (C) så forsøg at komme så tæt på dette tal som muligt. Vi bruger ingen brevvægt, men holder styr på hvad vi kommer beholderen, samtidigt med at vi holder øje med fugtigheden.
Hvad kan der så komposteres.
Hos os kommer det hele i, både haveaffald og køkkenaffald, og jeg skal hilse og sige at kaffegrums er godt at komme i det fremmer omsætningen, ud over at der forbedrer komposten.
Fra hus og køkken (altid i kompostbeholder)
Frugt også skaller fra citrusfrugt (økologiske)
Grønsager, urter og krydderier
Kaffegrums med filter
Nøddeskaller (knuste)
Teblade med filter
Køkkenrulle uden blod
Æggeskaller (knuste)
Afskårne blomster
Dyremøj fra hønsehuset
Gødning og strøelse fra mindre husdyr, f.eks. hamster (aldrig fra hund og kat fordi de er kødspisere, og det vil tiltrække rotter)
Fra haven (både i ompostbeholder og direkte)
• Blade
• Blomster
• Grene (findelte)
• Græs (tørt og i små mængder, det bør bruges til jorddække)
• Hækafklip
• Kviste
• Nedfaldsfrugt (små mængder)
• Staudeafklip
Billedtekster
Billed 1. Plastbeholder, en glimrende måde at kompostere på.
Billed 2. Vores 3 kammer system. God til store mængder kompost
Billed 3. Kompostkvernen er uundværlig om foråret og under hækklipning, her med Slotsfruen.
Milled 4. Den daglige kompostkværn - en klimavenlig model.
