Gødning vi selv laver

Den allerbedste hjemmelavede gødning vi selv producerer er kompost, for den gøder ikke alene jorden for planterne, den forbedrer samtidig jorden og tilfører jorden kulstof, og det sparer klimaet for en stor mængde CO2. Kompost kan ikke erstattes af de flydende gødninger, som kun er et supplement, og hvis man forestiller sig at man får et godt resultat af at bruge disse flydende gødninger uden at forbedre jorden, er man langt fra at dyrke økologisk Økologer dyrker jorden, de konventionelle havefolk dyrker planter, og det er både miljøskadeligt og kortsigtet. Kompostfremstilling skriver vi mere fyldesgørende om her: Kompostfremstilling

Ud over kompost, staldgødning og grøntgødningsplanter, findes der en del andre organiske gødningsmidler som vi selv fremstiller. Der kan selvfølgelig købe en del købegødning, som ikke hører til blandt kunstgødningerne, men som dog er ”fabrikeret”. På Slottet i Smørmosen har vi ikke ret mange erfaringer med købegødning, ud over fiskebensmel, tangmel og blodmel, som bruges i uhyre små mængder. Vi klarer selv produktionen af vore gødningsmidler, og hvad vi ikke har, det fremstiller vi af planter. Selv om såkaldt økologisk købegødning ikke kaldes for kunstgødning er de ikke klimavenlige, de fabrikeres med stort brug af CO2, transporteres på veje af lastbiler der sender CO2 op, så de kan ikke være så klimavenlige som det vi selv laver.

Flydende gødning er tilskudsgødning, og som gives i en kort periode i væksttiden, men Kompost er altså det primære gødningsmiddel, og det kan du læse om her: KompostBreandenaeldeudtrk

Plantegødning

Der er flere planter der kan bruges til fremstilling af flydende gødning, her skal nævnes gødninger vi selv har fremstillet, men der findes flere andre der kan bruges. Hele hemmeligheden består i at drive gødningsstofferne ud ved hjælp af regnvand. Disse flydende gødninger giver vi som tilskud i vækstperioden. 

Et gammelt ord siger at man skal plukke planterne til flydende gødning før Skt. Hans, for ellers går trolddommen af dem, og de egner sig ikke. Det er nu ikke helt rigtigt, for det handler slet ikke om trolddom, men om at høste brændenælder og padderok før de går i frø. Er de gået i frø, har de brugt deres vigtigste energi til dette, og der er ikke megen kraft i dem længere. I de næste afsnit beskriver vi hvordan man bærer sig ad. 

Brændenældevand eller dekokt 

Tag ca. 1 kg. friske brændenældeblade, som er plukket før de går i frø, klip dem i fine stykker, og læg dem i blød i ca. 10 liter vand. Regnvand er at foretrække, da der er mindre kalk i, Stil det i et lunt hjørne af haven, men samtidigt et sted, hvor lugten ikke generer andre, for det kan faktisk lugte en del. Brug en beholder af plast eller træ. Zink eller andet metal duer ikke, da brændenælde udtrækket kan gå i forbindelse med metal. 

Bruger man brændenælder med frøstande, risikerer man at få brændenælder i hele haven, og samtidigt er stort set al gødningsvirkning forsvundet, den er gået til frøfremstillingen. 
Braendenaelder2
Gæringen kan lugte en del, men det er kortvarigt, og man kan kompensere ved at hælde lidt stenmel i væsken. Har man baldrianblomster ekstrakt, er det endnu mere effektiv. 

Der må ikke sættes et tætsiddende låg over, men et trådnet der sikrer, at fuglene ikke falder i. Der skal ilt til, så rør i den dagligt. Gæringen går straks i gang, og sommetider kan den være så kraftig, at væsken skummer over. Efter 10 – 12 dage, alt efter vejret, er gæringen færdig, og der falder ro over blandingen, som nu er mørk – grønlig. Brændenældebladene er gået i opløsning, og kun de kraftigste stilke er tilbage. Væsken er tyktflydende. 

Når gæringen er færdig, hælder man det gennem en si, og opbevarer det i en tønde med låg, for ellers vil kvælstoffet fordampe. I stedet for at si det hele, kan man lægge brændenælderne i sække inden de kommes i vandet. 

Tidspunktet er vigtigt for indholdet

I følge Det Svenske Landbrugsuniversitet, indehlder brændenældegødning alt det planter har brug for. Brændenælder indeholder nemlig en masse gode mineraler og andre ting. Fx indeholder de silica og jern samt nitrat, kalium og Magnesium. Desuden forskellige sporstoffer,

Det er ikke ligegyldigt hvornår brændenælderne prukkes. Fra det tidlige forår til begyndelsen af juni, er indholdet af kvælstof i brændenældegødningen højest. Landbrugsuniversitetets analyse viser at er midlet fremstillet først i juni er kvælstofkoncentrationen 92 mg/liter, og fremstillet d 31. juli er det faldet til 8,4 mg/liter

Svensk forskning viser : Planterne der er friske og plukket, og senest omkring 1. juni. indeholder ca 92 mg kvælstof/Liter. Plukket senere er indholdet kun ca. 8 mg/liter ved høst i fx, juli.

 Husk at fortynde

Tomater

Man kan så straks bruge væsken som gødning, men den skal fortyndes. Nye små planter tåler ikke gødningsvæsken stærkere end 1:20, mere hårdføre planter tåler blandingsforholdet 1:10. Vanding med brændenældevand fremmer regnormebestanden, hvilket igen giver ilt til rødderne, og øger ikke humusindholdet i jorden, det er der for lidt organisk materiale i det til. 

Denne fine flydende gødning er meget god som her og nu gødning, til tomater, agurker, kål, squash og en lang række andre grønsager. Dog ikke salater, bønner, ærter, hvidløg og løg, som ikke tåler brændenældegødning. I Slotshaven bruger vi gødningen til blomster, både i bede og krukker, i hele vækstperioden. Også de indendørs potteplanter bruger vi den til, med godt resultat. 

Når vi ikke bruger det til løg og hvidløg, er det fordi det er afgrøder som oftest spises rå, og der er dele af indholdet som ikke er så godt for os der spiser dem rå. Af samme grund bruger vi det heller ikke til salater, men det er også alt for stærkt til salater. Porrer, som er af samme familie spiser vi faktisk kun tilberedte, derfor bruger vi det til porrerne.

At ærter og bønner ikke tåler det skyldes, at de selv er kvælstofproducerende, de fikserer kvælstof på rødderne.

Læge-kulsukker er en meget proteinrig plante som er særdeles god til fremstilling af flydende gødning. Man kan dyrke den i haven, og høstes flere gange i sommerens løb. Fremgangsmåden er den samme som ved brændenælder. Vores erfaring er, at gæringen tager et par dage mere med at komme i gang. 

Tomaterne har det særdeles fint med brændenældegødning


Regnfan
Blandede urter 
Man kan også fremstille flydende gødning af blandede urter. Hyrdetaske, padderok, kamille og mælkebøtte, ligesom stort set alle krydderplanter kan bruges. Isop, pebermynte, merian mv. kan fint indgå i denne blanding. Det er godt med løg i også. Anvend samme fremgangsmåde som ved brændenælde. 

Udtræk af tørrede planter

Man kan fremstille de samme gødningsmidler af tørrede plantedele, både brændenælde, kulsukker mv. Man kan selv tørre planterne når man har mange af dem, knuse dem og opbevare dem tørt, og så sætte dem til gæring når man har brug for dem. Man skal bruge langt mindre end ved friske planter. 

Vi eksperimenter selv 
Er man først kommet i gang med at fremstille flydende gødning af planteudtræk, ser man virkningen af dette. Det er hurtigtvirkende og let at lave. Man bliver grebet af det, og får lyst til at eksperimentere. Gør det endelig. Det værste der kan ske er, at dets virkning er lille eller ikke eksisterende. I bedste fald, udvikler man en ny type gødning, som er helt ens egen. Vi har prøvet med flere slags planter, og har altid fået et godt resultat ud af det. Vi har eksperimenteret med skvalderkål, mest for at prøve at bekæmpe skvalderkålene, de kan nemlig ikke tåle udtræk fra deres artsfæller, og vi kan se det virker.

Hvordan finder man planterne

Naturen leverer Mosen

Der vokser masser af brændenælder og padderok, samt andre planter vildt rundt omkring. De fleste af dem tager ingen skade af at blive plukket. Især brændenælde og padderok har det fint med det. De formerer sig bla. ved rodskud. Man skal selvfølgelig ikke drive rovdrift på dem, men hele tiden tænke på at der skal være så mange tilbage, at de fortsat kan formere sig. Vi cykler en tur i Smørmosen og henter brændenælder.

Padderok vokser ofte på marker. På Slottet har vi for flere år siden aftalt med en ejer af en mark, at vi må plukke i skel. 

Dyrk dem selv 
Brændenælder og lægekulsukker kan man med fordel dyrke selv. Padderok er jeg mere betænkelig ved at lukke ind i haven, fordi de tager magten i haven. Man kan købe frøene hos www.solsikken.dk 

Der skal ikke et ret stort stykke med brændenælder til for at man kan få opfyldt sit behov til nældevand. Det samme med kulsukker. Hvis man lader dem gro, på et begrænset stykke jord, kommer de igen til næste år. Ud over at få materiale til at fremstille gødning, får man også endnu bedre forhold for smukke sommerfugle. Især brændenælden er yndet som føde for mange sommerfugles larver, og vil derfor være med til at der kommer endnu flere sommerfugle i haven, men det er selvfølelig en sidegevinst, ligesom man får lettere ved at få brændenælde til suppe, salater mv. 

Andre hjemmelavede gødninger

Flydende hønsemøgHons

Har man et par høns har man altid god gødning. Langt det meste af den hønsemøg vore fjedrede væsner fremstiller kommer vi på komposten sammen med den strøelse vi bruger, og det er hampehalm, så kan der også fremstilles flydende gødning af friskt hønsemøg. Kom et par planteskefulde i en spand vand, Rør rundt og lad det stå til næste dag, og det er klar til brug. Det er stærk gødning som skal fortyndes 1:10 og kan kun bruges til virkelig gødningskrævende afgrøder som squash, kål mv.

Hønsemøg indeholder en masse gode ting, og ved at opløse det i vand får man en god blanding gødning. Her er en liste over hvad det indeholder i forhold til andre dyregødninger:

GødningsartKvælstofFosforKalium
Kvæggødning 0,5–0,6 0,1–0,3 0,3–0,5
Hestegødning 0,6–0,7 0,3–0,6 0,4–0,6
Svinegødning 0,6 0,6 0,4
Fåregødning 0,8 0,5 0,5
Fjerkræ 1,5 1,2–1,5 0,5–0,7
Fjerkræ(tørret) 4,0 4,0 1,5
Duegødning 5,8 2,1 1,8
Kaningødning 2,4 1,4 0,6

Kaffegrums

Kaffegrums er et glimrende gødningsmiddel, så ud over at bruge det til at holde dræbersneglene på afstand, er det godt som gødningsmiddel, og bruges det til at beskytte salatbedet, gøder det samtidig salaten uden at den tager skade af det. Kaffegrums indeholder kvælstof, kalium og fosfor samt nogle mineraler. heller ikke kaffegrums skal overdoseres. Regnormene er vilde med kaffegrums, så i et område der er brugt kaffegrums er antallet af regnorme større end andre steder. Det er sikkert det der et årsagen til at det er godt til roser, for så laver regnorme gange i jorden, og på den måde iltes rødderne.

Kaffegrums indeholder: Kvæstof, kalium, fosfor samt mineraler. Det er godt i komposten, men også godt som plantegødning direkte.