Mose

Du køber en CO2 bombe

Du står i byggemarkedet eller havecentret, og snupper lige en 150 liters sæk med spagnum, og smider den ind i bagagerummet på din mellemstore personbil, men det du lige har gjort er at smide en bombe ind i bilen, en CO2 bombe. Den sprænger ikke din bil i luften, men den er med til at øge klimaproblemerne. Nå men det kan vel ikke være så slemt, tænker du måske, men det er det, for en sådan 150 liters sæk frigiver lige så megen CO2, som en tur til Århus fra København. Ca 305 kilometer i en mellemstår bil sender 37 kg CO2 op i atmosfæren, og 150 liter spagnum sender ca det samme ud. Ca 1 kg spagnum frigiver ca 1 kg CO2.

I Danmark bruger vildledte haveejere 110.000 tons spagnum om året, det svarer til frigivelse af 110.000 tons CO2, svarende til rigtig mange millioner kørte kilometer i bil.

Spagnums korte tid i historien

Gennem de seneste generationer har det været almindeligt for havefolk og andre der dyrker planter, at anvende et voksemedie der er baseret på spagnum. Problemet med dette er, at spagnum ikke er en uudtømmelig kilde i Danmark. Man ødelægger moserne, som er uvurderlige naturområder og rummer store mængder af drivhusgassen CO2, der frigives, når den tages i brug i fx så- og plantejord.  Derfor er det nødvendigt at begynde at bruge andre måder at dyrke på. Der er havefolk, der i mange år selv har produceret så- og plantejord, og det er samtidigt blevet muligt at købe jord, som ikke er fremstillet på spagnumbasis.
I England og vore nabolande har man i flere år forsket i hvad der kan erstatte spagnum, og i England er det nu forbudt at bruge midlet til private.

Hos os på Slottet i Smørmosen har spagnum været et fyord de seneste 20 år, lige siden vi så de enorme ødelæggelser af Lille Vildmose. Vi har udviklet vores egen måde at fremstille så- og priklejord, og undrer os over at andre fortsat bruger spagnum.

Spagnum er relativt ny i haven

At bruge spagnum i haven er en relativ ny foreteelse som startede i tresserne, og tog fart i halvfjerserne og firserne. Inden da klarede man sig fint uden at ødelægge højmoserne til det formål, det må vi til igen.

Undertegnede er med i en projektgruppe, som har modtaget penge fra miljøstyrelsens pulje for grønne ildsjæle til at gennemføre oplysningsarbejdet. Projektet er forankret i bylandbruget Øster Gro, som dyrker grønsager på taget af en hus på Østerbro i København. Vi holdt workshops og foredrag om hvad der kan sættes i stedet for, og som tidligere nævnt brugte vi bare vore egne erfaringer.

Spagnum kan undværes - det gør vi

Der er 5 hovedområder der bruges spagnum til i de danske haver:
1. Så- og priklejord når der forkultiveres planter i foråret.
2. Når krukkerne skal fyldes op med sommerblomster og andet.
3. Plantesække i drivhus og lignende steder.
4. Til plantning af surbundsplanter.
5. Almindelig forbedring af stiv jord.

Jeg vil nu gennemgå hvilke alternativer der er til dem allesammen.

1. Så og priklejord. Sjord1

Stort set al så- og priklejord indeholder spagnum. Der findes enkelte mærker der ikke gør, men de er ikke nemme at få fat i, da de stort set kun kan købes på internettet.Dog er der nu ved at ske en udvikling, så de kan komme breder ud. Det er så nogle der er gået over til et voksemedie, der indeholder moler, men det er så et nyt problem. Moler er heller ikke en uudtømmelig resurse, så det er en dårlig løsning.

For havefolk er det den letteste sag af verden at fremstille det selv af det der i forvejen findes i haven. Den er den billigste løsning, og kræver kun at der fremstilles kompost, havejorden har man i forvejen. Det tager ikke længere tid end det tager at køre til byggemarked eller havecentre for at købe den spagnumbaserede jord.

Det kan fremstilles af næringsfattig havejord, der især er fattig på kvælstof. Fosfor og kalium er ikke så problematisk. Brug fx jorden fra drivhuset eller de krukker der var sommerblomster i sidste år. Tilsæt helt omsat kompost i forholdet 1:5. Har I meget hård jord. så kom harpet grus i med en kornstørrelse 2 - 4 mm. Sådan har vi fremstillet det i vores kolonihave i 22 år. Vi bruger dog ikke grus, da vores jord ikke længere er stiv.

Priklejorden som skal bruges når de små planter skal prikles ud, kommer vi lidt mere omsat kompost i. Vores blanding er 60% havejord og 40% helt omsat kompost. Har man ingen kompost, kan den fra genbrugspladsen bruges, den indeholder lidt kvælstof, men det er ikke mere end planterne kan klare det, da det frigøres meget langsomt.

Helt omsat kompost, skal over en 10 x 10 mm si inden det kan bruges, for at si de store ukomposterede dele fra.

2. Krukkejord og plantekummerPottemuld

En blanding på 50 % havejord 25% kompost og 25% harpet grus er fin. Vores jord er sådan at vi stort set aldrig tilsætter grus, for vi har jordforbedret med kompost i 24 år.

Læg potteskår i bunden, så vandet drænes ned. Husk hul i bunden af potten. Terramol kan også bruges hvis ikke I har potteskår. Fordelen er at det er mere klimavenligt end leca, fordi det brændes ved meget lavere temperatur på 500 - 600 grader og så fremstilles det i Danmark. Perlit, som nogen kommer i produceres i Grækenland, USA og Kina og transporten giver CO2 udslip. Potteskår er rent genbrug. Er der mange potteskår, så knus dem og bland de mindre stykker i jorden, det holder på vandet og ilter jorden.

Tomater, chili og peberfrugter mv. planter vi i store krukker på 10 - 12 liter. Vi fylder ikke helt op. Når planterne har rodfæstet sig lægger vi et lag på 3 - 5 cm halvt omsat kompost over, det gøder, men giver også liv i jorden, fordi der er masser af mikroorganismer i. Sommerblomster får også kompost som dække.

3. plantesække

Har man et drivhus stående i haven, er der jord under. Hvorfor lægge fliser i drivhuset, og så bruge plantesække og selvvandings kasser når man har jorden i forvejen. Det tager 40 cm af højden, og så kommer tomaterne til at smage ligesom dem i supermarkedet.

Alternativet er at fjerne fliserne og dyrke i den rene jord.

Hvad er fordele ved selvvandingskasserne? ofte for vi det svar at så skal man ikke rende og vande hver dag.

Vi har 9 tomater i drivhuset. Det er ikke vandingen der tager vores tid i drivhuset. Vi vander højest hver tredje til hver femte dag, det tager under 5 min med en vandekande. Vi bundvander gennem en dyb potte som er placeres samtidig med at vi planter tomaterne og agurkerne, så vandet kommer ned til rødderne. Det giver en tør jordoverflade, som minimerer svampesygdomme. En gang om ugen giver vi brændenældegødning. Ca hver anden uge overbruser vi jorden. Den metode har vi brugt siden 1995 med godt resultat.

Det som tager længst tid er at nippe sideskud og binde op, det gør jeg stort set dagligt.

Jordblandingen i drivhuset er almindelig havejord tilsat kompost. Er jeres jord i drivhuset stiv, så kom lidt grus i fra begyndelsen.

Vi skifter ikke al jorden hver år, tomater gror godt i sit eget skidt. 

Plant tomaterne i samme jord

Vi dyrker tomaterne i drivhuset samme sted hvert år, vi skifter aldrig jorden ud. Når tomaterne er færdige med at bære frugter, bliver de hakket i små stykker, og lagt ud på jorden i drivhuset. Med en kultivator bliver de forbundet med jorden. Så bliver drvhuset vasket og renset, og nogle dage efter bliver der sået spinat i en tredjedel, i en anden trejdedel såd vi vårsalat, og i den sidste sår vi honningurt. Disse afgrøder roterer rundt år for år. Vi spiser spinat og vårsalat i marts-april, og så kommer der nye tomatplanter ud i maj.

4. Surbundsjord

Surbundsjord2

Rododendron skal have sur jord. Det skal blåbær også. Vi har ingen rododendron, men har blåbær. De kræver en surbund på linie med rododendron, men vi har aldrig plantet dem i spagnum. Vi planter dem i grannålejord. Vores blåbær har aldrig groet i spagnum, og de giver fint med bær. En blanding af grannåle og den jord der er under et gran- eller fyrretræ er lige så sur som spagnum uden kalk. Har i ikke et grantræ, kender i sikkert nogen der har.

5. Forbedring af stiv jord.
Det er ofte brugt at lægge spagnum eller jord med spagnum ud i bedene for at gøre jorden lettere af arbejde med for haveejeren, og lettere at gro i for planterne. Kompost er meget bedre. Spagnum mister sin værdi efter ca et års tid, hvorimod hjemmefremstillet kompost bliver ved med langsomt at virke. Den metode har vi brugt i vores have, hvor jorden var stiv og umedgørligt da vi overtog haven. Man kan også bruge jorden fra genbrugspladsen. Desuden forbedres jorden ved at den holdes dækket med organisk materiale, som græs fra plænen, kviste og løv fra hækken når den klippes. Med den merode forbedres jorden hele tiden. Her kan du læse om humusindhold i jorden: Jordens humusidhold

 

Har men ikke muligheder for selv at fremstille det så er der Farmergødning som sælger spagnumfri jord der er fremstillet af fiberrige planter som lupiner, og komøg fra en økologisk løsdriftstald. Champost sælger også spagnumfri plantejord. Bauhaus og Silvan har siden 2016 solgt spagnumfri plantejord, det sammen har visse Kvickly forretninger, og det er jo godt for folk med et relativt lille behov, men for os med jord og kompost, er det at fremstille det selv den bedste løsning.

Der er altså ved at opstå forskellige alternativer til det natur- og klimafjentlige spagnum, bare spørg efter det, de som handler med varer sælger det der bliver efterspurgt, så få flere til at spørge.

Kompost kan erstatter spagnum, og er faktisk meget bedre, læs om kompost her: Kompost

Billedforklaring:

Billed 1. Sølva står i Lille Vildmose. Hun står på en ægte mose, som indeholder over 90% vand, så man kan godt sige at Sølva går på vandet.

Billed 2. Planter forspiret i hjemmelavet priklejord.

Billed 3. Tomatplante ompottet i hjemmelavet pottemuld uden spagnum.

Billed 4. Surbundsjord fremstillet af komposterede fyrrenåle. Helt uden spagnum.