Snegle er plagsomme - nogle af dem

Dræbersneglene kom hertil i halvfemserne. Da vi startede som haveejere i 1994 var der ingen, nu er der mange. I mange haver er det et stort problem, men det ville være meget mindre, hvis alle hjalp med at bekæmpe dem.
For mange er alle snegle et fedt, men det er stor forkert. Vinbjergsnegle er slet ikke så talrige som flere andre snegletyper.  Den lever mest af lidt trøsket organisk materiale som plantedele der er begyndt at rådne.
 
Mange går i panik når de støder på sneglæg i haven, og tror straks at det er dræbersnegle, men der er stor forskel.
Dræbersneglen lægger æg i bunker på 20 - 40 ad gangen, og lægger op til 400 æg om året. Æggene er ca 4 mm. lidt ovale og tynde i skallen og hvidlige.  De ligger som regel ikke så dybt. Lader man er bræt eller en halv urtepotte ligge i et hjørne af staudebedet, så lægger de æggene der. De er ret dovne. I kanten af stauderne , kun lige nede i jorden.
 
Vinbjergsneglen, lægger store æg ca. 4 - 5 mm og ligger som regel dybere. Den gør det oftest i man - juni.
Vinbjergsneglen er mest et nyttedyr der hjælper med til at omsætte det organiske materiale vi lægger ud på jorden. Det hævdes, at de er med til at bekæmpe dræbersnegle, fordi de æder deres æg. Der er ingen videnskabelig dokumentation for at de bekæmper dræbersnegle, selvom det dog ser ud til at de spiser deres æg.

IMG 1297

Snegle kan nu være en stor plage i vore haver, de æder snart sagt alt hvad der er grønt, og især salater mv. er de vilde med. Tagetes, dahlia er også deres livretter, men de nøjes ikke med det. Dræbersnegle angriver både kartofler og tomater, hvis de kan komme af sted med det.

Vores problem er, at ingen af vore naboer gør noget som helst for at bekæmpe dem, og da vi tilsyneladende har mere spændende planter, trækker de ind til os. Vi ser det af at vi midt i haven har langt de færreste snegle, medens der ude i de 3 sider mod naboer og bagbo, er mange dræbersnegle.

Ud over dræbersnegle har vi mange andre slags. Vi har en fin stor bestand af vinbjergsnegle,som vi hæger om. De er dels fredede, og de spiser mest lettere omsat bunddække materiale, og når vi ser, at de en gang i mellem forviller sig op i planterne, tager de dem og sætter dem er sted hen hvor de gerne må være.  Vinbjergsnegl anretter almindeligvis mindre skade, de gør oven i købet lidt nytte. De spiser de nøgne snegles æg, og er med til at holde sneglebestanden nede. 

I flere år har de små nøgne agersnegle været de væste. Når man lige har høstet et flot icebergsalat hoved, og der så midt inde i det sidder en af de der små nøgne fyre, så er det ærgerligt. Der er også i de senere år kommet mange andre snegle med hus, og i de seneste år er voldsneglen kommet til. Den blev hentet til Danmark for at leve på Københavns volde, dels fordi den er ret flot, og så kunne den spises. Det var i slutningen af attenhundrede tallet, men der blev åbenbart spist for få af dem, for de er nu, over hundrede år senere, bredt sig ud i resten af landet, og de er grovædere.

Forebyggelse DSC00391

Man kan delvis forebygge snegleplage ved at anbringe snegleafvisende planter mellem afgrøderne. Det vil sige at gemme fx. dahliaer blandt krydderurter. Det er hvidløg og almindelige løg der er de bedste.

Man kan også bruge et sneglehegn som er metalplader der er bukket i en bestemt vinkel, men de er dyre.

Hvis man har pindsvin, mange frøer og tudser, snoge, stålorme, fugle mv., så er de med til at holde bestanden nede. Et godt økosystem, er altså med til at regulere, men ikke til at fjerne dem helt. 

Den mest effektive beskyttelse af planterne er efter vores erfaring, at indsamle sneglene og slå dem ihjel. Vi indsamler de små snegle med hus, og bærer dem ned i mosen, hvor der er masser af grønt de kan leve af. Dræbersneglene slår vi sinpelthen ihjel. Denne metode er hvad vi gør: I den periode hvor de er flest, dvs. efter regn, går vi ud om aftenen mens  det er lyst, og klipper dem over vi finder, og lader dem ligge. Det tiltrækker flere snegle, og lige før sengetid, når vi alligevel skal ud og lukke for hønsene, har vi en lommelygte med, og snupper dem som er på vej hen for at æde deres døde venner. 

Ølfælder, feramolfælder og den slags har vi prøvet, men der skal særdeles mange til. Det er en IMG 2750regulær forbrydelse imod de snegle vi ønsker at bevare, at strø feramol ud i haven, for alle snegle æder det. Den eneste akseptable måde at bruge feramol på er ved at komme det i særlige fælder, som kun snegle uden hus kan komme ind i, og skal det være effektiv i hele haven skal en have i vores størrelse have 30 - 40 stykker. Vi har prøvet med særlige områder, og det virker der hvor fælderne ligge, men snegle fra andre områder tiltrækkes af dyften, og så er vi jo lige vidt.

Der er en del røster om at feramol - sneglefri skader de som spiser sneglene, pindsvin og frøer, men det er der ingen belæg for. Der er en del videnskabeligt materiale der tilbageviser dette, så det er ikke derfor vi ikke bruger feramol, men fordi alle andre snegle også dør af det. Feramol er godkendt til økologisk planteavl, og det aktive stof anvendes også i kosttilskud til gravide. 

Kaffegrums virker på et lille område. Vi har prøvet at plante 18 tagetes i en pæn række ret tæt på hækken ind til naboen. Næste dag var de 16 spist. Vi plantede nye, og lagde en ring af kaffegrums omkring dem, og ingen af dem blev angrebet. Det skal siges, at vi var nød til at forny kaffegrumsen hele tiden, indtil planterne var så store at de klarede sig. Så forsøgte vi med dahliaer. Der blev plantet 3 dahliaer i et bed. De to fik en ring af kaffegrums omkring sig, den tredje ikke. De to der var beskyttet blev ikke angrebet, men den der ikke havde kaffegrums, blev næsten spist på en nat.

Siden disse forsøg er vi begyndt at lægge kaffegrums omkring bedet med salatplanter. Det virker fint, og da vi kun er 2 personer, er det begrænset areal at beskytte, selvom vi skal ud hver gang det har regnet, for at forny kaffegrumsen, så har det giver næsten helt sneglefri salat.

Kom tidligt i gang - slut sent

Dræbersnegle starter tidligt, det er derfor vigtigt at starte bekæmpelsen så snart vi ser de første snegle. Allerede i marts, hvis det er lunt vil de første dræbersnegle komme frem, og så er vi der med saksen og klipper dem over.

På samme måde fortsætter vi bekæmpelsen om efteråret. Flyttes der en staude, eller tyndes der ud i staudebedet støder vi ind i mallem på snegleæg under stauderødder, og så skal de væk.Sneglefealde2

Billedforklaring:

Billed 1. Snegleæg i jorden

Billed 2. Snegleæg under en staude

Billed 3. Ikke alle snegle er skadedyr, her er en vinbjergsnegl ved at drikke vand

Billed 4. Sneglefælde med feramolkerner, før den dækkes. Der er øl i kammeret i midten.

Sneglefealde1

Billed 5. Sneglefælde med låg på. Nu kan kun snegle uden hus komme ind. Vi har ikke noget imod disse fælder, vi anser ikke feramol som farlig for hverken naturen eller de dyr der spiser sneglene. Der er ingen beviser for at det er skadeligt. Problemet med dem er, at de har stærk begrænset virkning. Der skal utroligt mange til hvis de skal holde haven sneglefri, og så vil arbejdet med at tilse dem og fylde dem op, være lige så stort som at små sneglene ihjel.

Hvorfor skulle en snegl bevæge sig langt for at spise feramol, når der er lækre grønsager og stauder undervejs.

Dræbersnegle og jorddække

Det bliver ofte hævdet at man får flere dræbersnegle, når man, som os bruger at dække jorden mellem planterne, med organisk materialer. Vi har altid dækket jorden og kan uden videre sige at det ikke har noget på sig. Dræbersnegle spider ikke dødt eller vissent materiale, men grønt levende. De bevæger sig fint over bar jord, hen til grønne planter. Vores have invaderes ikke af naboens snegle fordi vi har jorddække, men fordi snegle ikke bryder sig om græs, rododendron og den slags planter, og vi har masser af planter, som de elsker, og der er ingen focking snegl der skal bestemme hvad vi dyrker.

Dræbersnegle og kompost

Når vi er ude og holde foredrag og kursen om økologisk have, får vi meget tit det spørgsmål om dræbersnegle og kompost. 

Spørgsmålet går på om der ikke kommer en masse dræbersnegle i kompostbeholderen, og svaret herpå er, at vi gennem de 24 år vi har komposteret i en åben beholder, har vi højest 3 - 4 gange fundet snegleæg i den. Vi ved det med sikkerhed, fordi vi vender altid komposten i oktober, når dræbersneglen og de fleste andre snegle har lagt deres æg. Vi gør det som en del af den almindelige rutine med at fremstille kompost. Vi ilter den 2 gange om året, så undgår vi den rådner , men omsættes. I løbet af sommeren kommer der meget tit dræbersnegle i det friske kompostmateriale, det æder de gerne, men de forsvinder igen, undtagen dem jeg finder og slår ihjel.

Frygten for dræversnegle hviler på den store uvidenhed der er om sagen, og det er meget stærkt overdrevet.