Hønsene er en del af selvforsyningen30 Hnemor med kyllinger

I Slottets hønsegård har vi et varieret antal høns. De første fik vi i år 2000, hvor der blev bygget et hønsehus i sammenhæng med redskabsskuret ved drivhuset. Vi var enige om at hønsene ikke skulle gemmes væk omme bag ved, men skulle være synlige, så vi kunne få glæde af at se på dem.

I begyndelsen havde vi hønsene fælles med naboerne. Hønsehuset og den rottesikre voliere ligger på vores grund, og en pæn stor hønsegård ligger på naboen grund. Vi skiftedes til at passe dem en uge ad gangen. Denne ordning holdt indtil naboerne blev skilt, og hende (Jette)der var aktiv med hønsene flyttede. Vi blev så enige med Ulla, som blev tilbage, om at hønsegården skulle blive hvor den var, og derfor har vi i dag hønsegården liggende i nabohaven. Nu har Ulla solgt haven, og den nye nabo har brug for den del hvor vi havde hønsegår, så ind til videre går vore 3 høns i volieren, men når kloakken er færdig, for de en ny hønsegård.

Nogen spørger os ofte, om hvorfor vi ikke har hønsene gående frit omkring i haven, og forklaringen er den enkle, at vi dyrker grønsager til husbehov, og skulle hønsene gå frit, vil de æde det hele. Vi kan så vælge at hegne køkkenhaven ind, men da vi dyrker grønsager rundt omkring, har vi valgt at hegne hønsene ind. Til gengæld har de masser af plads.

Vi vil nødigt undvære hønsene, som er til stor glæde for os. De er søde og hyggelige,DSC01790 de lægger de menst fantastiske æg, og leverer hønsemøg til komposten. Den eneste ulempe ved dem er, at vi skal cykle ud og passe dem om vinteren, når vi bor i vinterhi, men vi cykler der ud ca hver 3. dag, og det kan sagtens lade sig gøre. De får vand i en vandbeholder, og i frostperioder sætter vi en varmeplade under så vandet ikke fryser. Foderet for de i en foderautomat, som de kan spise af efter behov, og når vi besøger dem bliver de forkælet med grønsager og korn.

I HF Smørmosen er det tilladt at have en hane, og det har vi også det meste af tiden. En hane giver ro i hønseflokken, og sikrer at der kan komme kyllinger, og det har vi så ind i mellem. Hønsene er af blandede racer, for det er det hyggeligste at se på. Hønseracer er meget forskellige i farve og opførsel, men også i hvor mange æg de lægger, så derfor har vi altid en grundstamme af ISa Brown høner, der sikrer æglægningen.

Vi fodrer også de vilde småfugle i en del af hønsehuset. I volieren, er der indrettet et bur, som kun småfugle kan komme ind i, uden at de kan komme ind til hønsene. Her fodrer vi fuglene i 2 foderautomater, og det fuglene spilder, falder ned til hønsene som så æder det. Det minimerer ukrudtet, undgår at tiltrække rotter, giver fuglene fred for katte og rovhugle.

Vi har skrevet en bog om høne og hønsehold, i den kan man læse mere udførlig om hønsenes pasning og en helt masse om de forskellige racer.  Desuden afholder vi ind i mellem "Hønsehyrde" kurser.

Nyehons

Vi holder høns som en del af vores selvforsyning, så de skal lægge æg, når de ikke gør det mere kommer de i suppegryden

Vi har i mange år haft forskellige slags høns, mest med et indslag af Isabrown, for de er de mest driftsikre æglæggere, men nu har vi forskellige slags. Der er en sort Sussex (forrest) og en hvid Sussex (lige ved lågen) Der er en Mørklægger som er en krydsningshøne, det er hende den hvide i midten med rejst hoved, hun lægger chokoladebrune æg, endelig er der den sore bagest som er en grønlægger. Hun lægger lysegrønne æg. 

Honseaeg