Sædskifte og blandingskulturJordbaer med hvidlog 2

 

I de gode gamle dage dyrkede alle planteavlere efter et princip der blev kaldt for sædskifte eller vekselkultur, og det gik ud på at man aldrig dyrkede den samme afgrøde samme sted 2 år i træk, men sørgede for at det var 4 - 5 år imellem. Det gør økologiske planteavlere stadigvæk, og hvad er så årsagen til dette.

Alle afgrøder medfører at det tages noget fra jorden, og bliver man ved med at dyrke samme afgrøde samme sted vil jorden komme til at mangle noget. Det er gødningsstoffer og mikrostoffer, men der er også en anden grund, og det er at alle planter efterlader sygdomskim og artsbestemte skadedyr i jorden. Det er fx svampesygdomme som er specielle ved nogle planter. En af de værste man kan komme ud for er kålbrok, som dog er ret sjælden, men dyrkedes der kål flere år i træk ville risikoen være stor. Derfor skal der være en række sædskifter imellem hver gang der dyrkes kål.

Et sædskifte er ikke et år, men en afgrøde, der skal dog også indgå en vis tidsberegninger, men det kommer jo helt af sig selv fordi en afgrøde tager jo sin tid.

 

Her kommer et eksempel: Vi lægger tidlige kartofler i et bed allerede i slutningen af marts. Der har ikke været efterafgrøde i jorden  i vinterens løb, fordi der har været sene afgrøder sidste år. Jorden har i stedet for været dækket af med halvkompost fra sidst i oktober. I resten af dette bed sår vi spinat. Vi starter med at Blandingskultur1høste de nye kartofler i slutningen af maj, og efterhånden som vi høster dem planter vi porrer ud i jorden efter kartoflerne. Når spinaten er høstet i begyndelsen af juni planter vi bønner af forskelligs slags ud. Både høje der klatrer og buskbønner. Ind i mellem kommer der et par tagetes.

Dette kaldes blandingskultur, og der har været 2 sædskifte i dette bed af 4 forskellige afgrøder.

 

Et andet eksempel: Der har groet en afterafgrøde i hele bedet, sammen med at der er lagt hvidløg i oktober. Efterafgrøden får lov at blive stående til der lægges løg og sås gulerødder og rødbeder. Gulerødder og rødbeder gror på skift mellem løg og hvidløg. Dette kaldes for blandingskultur, hvor løgenes lugt afviser gulerodsfluen. Metoden er ikke 100% effektiv, men næsten, og vi supplerer med at drysse tangmel ud over bedet en gang om ugen fra sidst i juni og frem til først i august.

 

Det 3. eksempel er at der hvor der skal være squash og agurker dyrkes der en forafgrøde af honningurt. I slutningen af marts - begyndelsen af april plantes der forkultiverede spidskål og blomkål ud, de høstes løbende fra begyndelsen af juni.  I juni, når nattetemperaturen er til det, planter vi agurker og squash samt rævehaler ud. Honningurten gror og sammen med squash, agurker og honningurt, og går i blomst, til stor glæde for bier og andre gode insekter. Kållarverne når ikke at angribe de tidlige kål, og de mange blandede afgrøder giver et helt andet klima i bedet, så der heller ikke er noget der angriber squash, det skulle da lige være dræbersnegle, men dem jager vi hele året, og de er ikke artsbestemte.

Blandingskultur kan ikke erstatte sædskifte, men det kan supplere det i forhold til artsbestemte skadedyr. Blandingskultur2Duften i løg, gulerodsbedet er et andet, men i dette bed kommer der først en ny afgrøde  et år senere, der kan ikke nås at så efterafgrøde i det bed, fordi både gulerødder og rødbeder høstes sent. Jorden dækkes i oktober november med halvt omsat kompost. Det vil sige at de artsbestemte skadedyr og plantesygdomme har trange vilkår i dette bed.

Vi startede med grønkålene, som jo er nogle af dem der skal være flest sædskifter imellem. Hos os dyrker vi dem med mindst 8 sædskifter imellem, og også i en blandingskultur af tagetes, stolte kavalerer og almindelige duftende stauder. De indgår i sædskiftet efter bønner, for så er jorden både renset og tilsat den gode kvælstof som bønnerne tilfører jorden. Mellem kålene dyrker vi blodkløver, som også supplerer jordens kvælstofindhold.

Disse metoder har vi benyttet os af gennem 25 år. Der ligger ikke en undersøgelse af en statsautoriseret professor bag vores påstande, kun et almindelig dagligt slid med at dyrke selvforsyning til husbehov.