Gødningsmidler som gror selv

 

Når talen kommer på økologiske gødning tænker mange straks på kompost eller dyremøg, og det er også udmærkede midler, men i virkeligheden kan man selv fremstille nogle af den bedste gødning ved hjælp af nogle frø. Der er tale om to forskellige slags planter, den ene slags er grøntgødningsplanter, som både er gødningsmidler og jordforbedringsmidler. Den anden er spiselige afgrøder, som samtidigt leverer kvælstof til jorden eller det næste hold planter.

Grøntgødningsplanter

Det er vigtigt at holde jorden igang om efteråret, og sætte den igang om foråret. Med igen mener jeg at få livet i jorden op på dupperne, og det er planter de bedste til. Hvis jorden har været afdækket hele vinteren, som jeg skrev om i afsnittet om jordbehandling, er jordens liv relativt let at få til at vågne op, og især efter en vinter som i år, har jorden ikke været rigtigt kold som når der har været frost i perioder.

 

Grøntgødning om foråret

Hold øje med jordens temperatur, og når den er oppe på 7 - 8 graderer det tid at så en forafgrøde, og hvad er det så for en størrelse. Forafgrøde er en afgrøde der dyrkes inden hovedafgrøden sættes i gang. Hovedafgrøder som fx squash, frilandsagurker, bønner mv kan først sås/plantes ud når nattefrosten er helt væk, og det er her i haven omkring 1. juni. Derfor dyrker vi en forafgrøde i bedene inden.

 

I bedet der skal dyrkes squash og agurker, sår vi honningurt omkring slutningen af marts, når jordens temperatur er over 7 grader. Vi river den krone vinterdække af og kommer det på kompostbunken. Vi letter jorden s overflade en smule med en mild kultivator, ikke for dybt. og så sår vi honningurten. Vi kan godt finde på at fremme processen ved at dække jorden af med sort plast, og når honningurten er sået lægger vi fiberdug over, for at fremme at det spirer hurtigt. Inden vi planter squash og agurker ud, hakker vi honningurten om og findeler den så den dækker jorden mellem planterne. Det er vigtigt at rødderne får lov til at blive siddende, de vil formulde ved hjælp af regnorme og mikroorganismer, og under den proces iltes jorden.

 

I bedet hvor der skal dyrkes de sene kål gør vi stort set det sammen, men her sår vi blodkløver, som er en lille rød kløver, som også har den evne at den kan samle kvælstof på rødderne. I bedet hvor vi dyrker tidlige kål som spidskål og blomkål, varmer vi jorden op på samme måde med sort plast, og når jorden er omkring 8 - 10 grader, planter vi de forkultiverede planter ud, og sår blodkløber imellem dem. På denne måde er jorden dækket hurtigt, og der kommer liv i den.

I bedet hvor der skal være bønner fra begyndelsen af juni sår vi spinat. Metoden er den samme som de to andre eksempler. Spinaten gror fint op, og fra midten af maj kan den spises, og den skal helst være høstet inden temperaturen bliver for høj, for så går de i frø. Bladene spiser vi og rødderne får lov til at blive i jorden. Bønnerne forkultiverer vi og planter dem ud. Hvis man sår dem direkte er de lidt længere om at komme igang, og dermed også med at levere bønner. Der er ikke noget i vejen med at så dem i stedet for at forkultivere og plante ud.

Dette er de mest brugte grøngødninger i vores have, men der er mange andre. Vi planter også tagetes som mellemafgrøde i køkkenhaven, den er både en prydplante og en grøntgødningsplante, den er nemlig god til at rense jorden for nematoder, som er små ringorme.

Vi vil senere behandle begrebet sædskifte, her skal bot nævnes at grøntgødningsplanterne også skal indgå i sædskiftet ligesom alle andre afgrøder i køkkenhaven, mere om dette i et senere afsnit.

 

Grøntgødning som mellemafgrøde

Vi har nævnt eksemplet med blodkløver sammen med kål, Der kan også dyrkes blodkløver sammen med squash, men husk der skal være styr på sædskiftet. Vi bruger sjældent mellemafgrøder andre steder, i stedet for dyrker vi så tæt, at der ikke er plads til det.

Grøntgødning som efterafgrøder

Når man hen på sommeren har høstet grønsagerne, mest squash og agurker, men også kartoflerne, så skal jorden holdes igang, og det er efterafgrøder gode til. Der er flere at vælge imellem. Honningurt er særdeles god til efterafgrøde, sås den i august - begyndelsen af september bliver den høj og kraftig, og giver en masse grønmasse som jorden har godt af.

Der kan også sås spinat som efterafgrøde, og sås den mens jorden er over 10 grader varm, vil den gro op, og kan nå at være så stor at den kan overleve vinteren, og så kan der høstes frisk spinat fra april, og jorden vil vare dækket og igang. Igen, lad altid rødderne sidde i jorden.

Hvis der er et bed der er afhøstet, og der først skal dyrkes i det efter juni året efter er vintervikke en god efterafgrøde, den vil gro op og dække jorden hele vinteren, og komme godt igang om foråret, hvor den kan hakkes ned i jordoverfladen inden den nye afgrøde skal sås eller plantes ud.

 

Bønner og ærter som gødningsplanter

Hvis man kun bruger kompost som organisk gødning, kan man komme i underskud af kvælstof i jorden, årsagen får i under behandlingen af kompost i et senere indlæg her.

Vi har ærter og bønner på skift i bedene fordi de giver proteinrige afgrøder i massevis, og mens de gror fikserer de luftens kvælstof på rødderne, man slår altså 2 fluer med et smæk, både mad og gødning. Igen - lad altid rødderne blive siddende i jorden og formulde. Bønner og ærter gror desværre ikke særligt godt sammen, så de skal ind i systemet, så der kommer et mellemrum imellem dem.

Hestebønner som også hedder Vælske bønner er blandt de beste til at fiksere kvælstof til rødderne, og så får man nogle meget velsmagende bønner.

Så mange var ordene denne gang, læs mere i vores bog “Økologisk have - selvforsyning til husbehov” som behandler emnet mere fyldestgørende.

Der er mange grøntgødningsplanter, her er nogle af dem.

Honningurt, giver stor grøntmasse. De kraftige rødder bearbejder jorden. Blomsterne tiltrækker mange gavnlige insekter. Kan sås ved lave temperaturer

Blodkløver, fikserer luftens kvælstof på rødderne. Blomsterne tiltrækker gavnlige insekter. Kan sås ved lave temperaturer.

Tagetes, rødderne bearbejder jorden, modvirker nematoder og jordtræthed. Blomsterne tiltrækker gavnlige insekter. Vi forkultiverer i drivhus i marts/april

Spinat, dækker jorden hurtig, er vinterhårdfør. Rødderne bearbejder jorden. Spirer ved lave temperaturer og kan spises tidligt

Vintervikke. Dækker jorden, er vinterhårdfør. Fikserer kvælstof på rødderne. Sås i sensommeren og overvintrer.

Hestebønner, spirer ved lave temperaturer, fikserer kvælstof på rødderne. Dejlige spiselige bønner

Olieræddike, anvendes som efterafgrøde. kraftige rødder. Nedfryser. God til forbedring af stiv jord. Der kan ikke dyrkes kål før 6 sædskifter eller 3 - 4 år efter.

Gul sennep, Kan bruges både som tidlig afgrøde og efterafgrøde. kraftige rødder. Stor plantemasse. Kvælstofsamlende. Fryser ned ved frost. Der kan ikke dyrkes kål før 6 sædskifter eller 3 - 4 år efter.

Lupin smalbladet, en kraftig kvælstofsamlende plante med kraftige rødder. Små, hvidlige blomster. Giver god jordstruktur

Billed 1. Blodkløver i blomst.

Billed 2. Honningurt i blomst - god biblomme.

Billed 3. Olieraddiker, en kålplante. Ingen kål føer efter 6 sædskifte

Billed 4. Borlitibønner. Smuk og velsmagende

Billed 5. Hestebønner. 

Læs mere om Grøntgødningsplanter i vores bog: Økologisk have - selvforsyning til husbehov.